Til startside
   
     Menu
 
  Verdens bedste gavtyvehistorier
 
Mine historier kan være slemme, men ikke svinagtige...

Jeg er historiefortæller.


Mit speciale er gavtyvehistorier.
Jeg fortæller for børn, for børn/voksne og allerhelst forbudt for børn!

I "Lars Halvvinds Saga" anvender jeg et autentisk stilladsarbejder-sprog, som kan virke anstødeligt på meget sarte sjæle.

I mine "Klovborghistorier" skinner mit jyske modersmål igennem og selv om der forekommer slemme skarnsstreger, kan de sagtens tåles af små gryder med store ører.

   
  Klovborghistorier
 
Klovborg. En halvanden kilometer lang bebyggelse langs Horsens
– Nr. Snede landevejen. Lidt øst for Nr. Snede.

Det er der kragerne vender og der er en del sandjord og granplantager.

Her blev jeg født og jeg havde 27 tønder flyvesand at boltre mig på, hvis der da ikke lige skulle hakkes roer eller samles kartofler op.

I erindringen bliver den lokale krybskytte endnu sjovere.
Drømmene bliver mere intense. Og de missionske er virkelig hellige.

Min beretning er historien om en halvblind dreng, der tumler rundt og falder i alt muligt, fordi han endnu ikke har fået briller. Han føler sig tidligt lidt aparte, lige som den grimme ælling i eventyret.

Klovborg. Derfra min verden går. Mit liv er blevet eventyrligt og jeg har mødt mange smukke svaner. Det fortæller jeg gerne historien om.

 

 

 
Se mere:
Kulturel indsats
Tilgivelse
Filosofi

  
 
 
 
 
Copyright © Karsten Mathiasen 2002