Til startside
   
     Menu
 
  Karsten Mathiasen - Liv og levned
 
Mine historier kan være slemme, men ikke svinagtige...

Hvem er Karsten Mathiasen?

Det er ham, der kan servere verdens største bordbombe på mesters morgenbord og slippe
godt fra det...

- Mit fortællerunivers tager bl.a. udgangspunkt i erindringer fra barndommen på den jyske hede
og fra de ti år jeg var stilladsarbejder på de københavnske husfacader. Jeg var meget faglig aktiv. I en årrække sekretær i Stilladsarbejdernes Brancheklub. Jeg husker "Påskestrejkerne" i 1985 med meget stor glæde.

Mange af mine historier er autentiske. Jeg har været så heldig at have levet et dramatisk og spændende liv. Jeg var igennem en årrække aktivist i venstresocialisterne. Jeg gik på RUC da der var mest ballade der.
Efter RUC-tiden blev jeg stilladsarbejder i ti år, og siden 1990 har jeg levet af at lave cirkus og leje telte ud. Se: http://www.cirkusbelladonna.dk/page3.html

Jeg er klovn, kontormand og knyst i mit eget cirkus.
(En knyst er én der slår pløkkene i jorden.)

I 1999 kom jeg til det punkt i mit liv hvor jeg simpelthen måtte ud og fortælle historier. Det var som en stærk indre trang, og egentlig føler jeg, at det er en endnu mere ægte kunst end gøglercirkusset.

Jeg har lavet mange ting, som er meget alvorligt ment, og jeg har lavet mange ting som er godt tosset… Jeg kan især godt li´ hvis der ligger en "højere mening" bag galskaben.
Jeg elsker når humoren bliver´ brugt i selvforsvar mod de stormægtige.
I år 2000 fik jeg diplom som uddannet latterinstruktør. I får ikke bare historier af mig: Jeg kan også lære Jer at grine af ingenting, hvis I har lyst til det.
Hvis man ta' r verden og livet seriøst, så er man nødt til at grine af det…

Efter grinet kommer alvoren med de dybt, dybt alvorlige historier om hævn og had, tilgivelse og forsoning. Jeg er med i en ’sammensværgelse’ om at finde de historier, som stikker deres små kæppe i hævnens og hadets hjul. Har også lavet en ’Tænketank for Tilgivelse’ www.tilgivelse.dk

 

Klik her for udførligt Liv og Levned

 

 

Venlig hilsen Karsten



 

 

 

 
Mere om mig:
Kulturel indsats
Filosofi
Tilgivelse
Min blog

  
 
 
 
 
Copyright © Karsten Mathiasen 2002