Jeg har siden september 2001 været meget oprtaget af at formidle historier, der fremmer freden i verden, og jeg har oprettet "Tænketank for Tilgivelse".
Mit hjerteærinde er, at samle baggrundsviden og historier om tilgivelse og forsoning, historier som inspirerer de stridendes vilje til tilgivelse. Historier hvor intet er for småt og intet er for stort… Fra den lille forurettelse til folkedrab. Historiefortællingen er helt unik i konfliktløsning, tilgivelse og forsoning. Hvis den sårede sjæl sætter ord på sine følelser, løsner det op. Gen-integreringen af historiefortællingen i vores liv er fuldstændig uvurderligt!
Vi er nogle historiefortællere, som har en konspiration! Mantraet for konspirationen er formuleret af Vigga Bro: ”Lad os finde de historier, som stikker deres små kæppe i hævnens og hadets hjul!”
Mere fredsforskning efterlyses! Jeg vil gerne stille spørgsmålet: Mens vi bruger astronomiske pengesummer hvert år på våben og militær, hvor meget bruger vi så til forskning i Tilgivelse og Forsoning? Jeg vil foreslå et ”krone til krone”-princip, således at hver gang der bruges en krone på våben og militær, så bruges der også en krone på forskning i Tilgivelse og Forsoning. Det ta´r nok lidt tid at få overbevist politikerne om, at der er nogle prioriteringer, der skal laves om. I mellemtiden må græsrødderne arbejde. Projektet var først tænkt som en ”Håndbog i Tilgivelse”, men er så blevet udvidet til ”Tænketank For Tilgivelse”. Jeg har oplevet en stor positiv interesse. Helt utroligt. Tak for overvældede mange bidrag. Tak for de bidrag, der kommer…
Hvorfor har jeg denne enorme interesse for tilgivelse? Det er fordi jeg er en følsom sjæl og det går mig på med den ufred og uretfærdighed, der er i verden. På det personlige plan vil jeg gerne blive et tilgivende fredsmenneske. Fra barns ben er jeg altid blevet rørt over fortællinger som ender med forsoning. Jeg arbejder med dette emne først og fremmest fordi jeg kan li´ at gøre det!
Jeg har fortalt fredshistorier for helt små børn, skolebørn og for ældre, og alle steder med stor lyttende interesse. Selvfølgelig bliver disse historier krydret med fortællinger om nogle værre gavtyvestreger - jeg er jo ikke blevet hellig!
Et brev fra min kvækerven, Erik Lau Christensen, med nogle betragtninger om fredshistorier:
Kultur opbygges ved at bygge videre på gode erfaringer. Gennem årtusinder har kultursamfund brugt historiefortælling til børn som kulturbærende, eksempler: Folkeeventyr i Europa har fastholdt og udviklet etiske og psykologiske fællesnormer i kultursamfund, men tidligere skete det samme i Grækenland, Ægypten, Indien og Kina. På den anden side af Dammen har indianersamfund givetvis brugt samme metode. Hvorfor det? Fordi ånd er det menneskelige samfunds eneste modvægt til vold. Vold og trusler giver magt, og magt er ret, hvis vi ikke har en større kraft at støtte os til, når vi møder vold og trusler. Og den større kraft er ånd - eller kærlighed til det levende i alt levende.
Efter vor tid, som er så præget af tilbedelsen af vold og trusler at vi er blevet en aggressivt krigsførende nation, vil der komme et forår, hvor vi atter opdager ånden som modvægt til volden. Det bliver en ny kulturskabende periode efter mange års kulturnedbrydelse i forbrugersamfundet.
Hvornår kommer foråret? Når vi begynder at opdage, at ånd formidles med etik og psykologisk forståelse gennem den gode fortælling, nøjagtigt som det er sket gennem tusinder af år før os.
