Màrques:
Livet er ikke, som man har levet det,
men som man erindrer det,
og hvordan man erindrer det
for at fortælle om det.

Jeg har i fire måneder været tilknyttet institutionen som historiefortæller, i en stilling som pædagogmedhjælper, i et kursusforløb finansieret af Arbejdsformidlingen. Jeg har gennem de fire måneder været på to gange to dages kursus i ”Ikke-voldelig kommunikation - Girafsprog” titlen på Marshall B. Rosenbergs bog. Jeg har fået inspiration mange steder fra. F.eks. fra Margareta Öhmans bog ”Empati gennem leg og sprog” og Lene Broks bog ”Fortæl! Fortæl! – en bog om fortællingens rum. Samt Hilde Eskild og Benedicte Hambro: ”Snip, snap snude….”.
Først og fremmest har jeg brugt min egen intuition i den måde jeg har fortalt for børnene, og i den måde jeg har sat børnene i gang med at fortælle for hinanden – og den måde jeg har taget børnenes egne ideer op på.

Mit kursus i konfliktløsning har omfattet tre gange fem dage med internat. Jeg har haft Else Hammerich og Nete Plenge som undervisere. Det har været utroligt inspirerende – også på mit virke som fortæller (Se bilag om projekt i Lejre i pinsen).

Men jeg har næsten ikke inddraget konfliktløsning konkret i samværet med børnene i SFO-en. Børnene har været så optaget af det vi har lavet, så det i sig selv har forebygget konflikter. Udover at jeg har haft frihed til at deltage i kurserne, har jeg haft frihed til forberedelse, læse bøger etc. Mine dagbogsoptegnelser er ikke fuldt dækkende, men jeg har nedskrevet mine notater for de fleste dage, jeg har været i SFO-en, og gjort det samme dag eller næste morgen. (D.v.s. jeg har været der flere dage end det fremgår af rapporten)

Undervejs har jeg produceret tre CD-er i professionelt design med børnenes sange, remser og historier. Desværre havde jeg kun økonomisk mulighed for at få lavet få eksemplarer.
Generelt vil jeg sige, at jeg har arbejdet konkret med EMPATI. Jeg har fået børnene til i timevis at lytte til hinandens fortællinger. Da jeg fortalte om mit projekt til Lene Brok, og beklagede mig over, at jeg ikke fik udrettet særlig meget, udbrød hun: ”Jamen det du gør, det er jo empati, par exelance!”. Det var en god opmuntring.

Jeg havde regnet med, at komme til at fortælle meget mere rundt om i klasserne, (Se bagest i rapporten mine forslag til lærerne), men lærerne fik ikke placeret mig særlig meget i deres planer før jeg var væk igen, bortset fra en specialklasse, som blev et herligt publikum – til gengæld fik jeg fordybet mig så meget desto mere i de muligheder der er for fortælling i en SFO. Og fik lavet en del ting jeg slet ikke havde regnet med som muligheder…. Vejen bliver til mens du går….

Min holdning har altid været, at børn har en medfødt evne til empati. Denne evne kan enten ødelægges eller stimuleres under påvirkning af deres voksne. Og denne positive stimulering af den medfødte empatiske evne, omsorgsfølelse for næsten, er den bedste gave vi kan give vores børn.
Jeg har undervejs fået udkastet flere ideer, end jeg havde tid til at føre ud i livet. så der er meget at arbejde videre med….. forhåbentlig også for andre.
Alle navne er ændret, så børn og voksne ikke føler sig ’snakket om’. Kun min leder, Maj-Britts navn er bibeholdt.

Konklusion:
Der burde i alle børneinstitutioner været et stillerum – beregnet på fordybelse og fortælling. Der er uanede muligheder for at lave fortællinger ”naturel” – og i en kombination med tegning/maling, bamser, dukker, lydeffekter, udklædning, legetøj, påklædningsdukker, sang og musik. Det er guld værd, at kunne arbejde uforstyrret.
Det inspirerer børnenes egne fortællinger enormt at inddrage forskellige medier og optage deres sange, remser og historier på bånd, disc eller video. (Men de mest gyldne øjeblikke, jeg har oplevet med børnene, har været uden elektronik!)
Jeg har lavet en masse eksperimenter med ”fortællerkort”, billedkort som er gode til at igangsætte fortælling i en gruppe. Rapporten indeholder forskellige løsninger på hvilke regler, vi fandt frem til som de bedste. Børnene lærer virkelig at lytte til hinanden! (Sådanne kort kan bestilles hos Marianne Christensen www.dekavi.nu ). Det har også indgået i eksperimenterne, at lade børnene tegne og fortælle for hinanden. Konklusionen er, at det er en god ide at arbejde parvis, så den ene tegner, og den anden fortæller.

Sidst i forløbet gennemførte jeg et eksperiment med ”børneradio”, hvor vi brugte en skurvogn som studie og ”sendte” gennem nogle højtalerhorn ud på legepladsen. Det inspirerede børnene meget til at fortælle og synge. Det kan man gøre alle steder! Gennem institutionens højtalersystem kan man udsende ”børneradio”, redigeret af børnene selv, f.eks. en time om ugen. På den måde kan man give - også de forsagte børn – en mulighed for at blive hørt.
Samlet set har de fire måneder givet mig en masse inspiration og gode ideer at gå videre med.

Start på min dagbog

Onsdag 02.02.05

1. dag - Var noget nervøs før fremmøde.
Ville det overhovedet være til at finde sig til rette i den trængsel og den larm, der er i en SFO?
Jeg følte mig også sårbar, efter at have ”blottet mig” med den anti-Fogh plakat aktion. ALLE (voksne) har set mig i valgkampens hede, i TV-Øst, kravle op i en lygtepæl med en Fogh plakat, hvor stastministeren er afbildet med lang næse, på Vinkældertorvet i Fakse og udtale de bevingede ord: ”Hvis mine børn løj ligeså meget som Fogh, ville de blive sendt på tre måneders genopdragelse hjemme i Jylland!”. Det ligner mig ikke, at fare ud med negative budskaber, om end her også med et stort stænk humor, men enkelte opfattede det negativt, Næstved Tidende havde sat mig på forsiden ved siden af en omtale om valghærværk. TV-Øst sagde også, at jeg var en vred mand, selv om jeg mest går og griner af det hele…. Jeg var her til formiddag lidt træt efter min egen ellers vellykkede aktion.

Jeg blev hilst velkommen i den tæt pakkede personalestue, ved at en ung mand sagde, ”at det var fandme friskt gjort” og lederen spurgte interesseret til om det var gået godt med valgmødet på Torvet. Jeg sagde, at nu gad jeg snart ikke provokere mere.

Der var en meget hyggelig stemning, og Maj Britt og jeg gennemgik lidt senere min jobplan, inden børnene kom over og skulle være ude en times tid. Efter mit oplæg, skal jeg være der i gennemsnit to dage om ugen, og har ellers frie hænder. Maj Brit siger, jeg bare skal cirkulere rundt som jeg har lyst, og lære stedet at kende. Vi aftaler arbejdstider fra 12-16/13-16.30, og jeg foreslår at jeg i starten er der hver dag, så vidt overhovedet muligt. Jeg fortæller, at jeg føler mig heldig og glad for at være her. Jeg fortæller også om, at jeg har været heldig at blive inddraget i Kirsten Graversens projekt ”Sip ohøj – Moppeland i sigte!” og fortæller lidt om det.

Børnene skal altid være ude en time efter skoletid, så jeg startede med at gå lidt rundt på legepladsen i al stilfærdighed.

Jeg kunne ikke dog dy mig for at prøve børnenes stylter efter at have gået lidt anonymt rundt. De troede ikke jeg kunne gå på dem. Da jeg så hoppede på èn stylte begyndte de at fatte lidt mistanke, og da jeg tog mod en udfordring til at hoppe om kap på kængurustylte med Liv, som er skolens skrappeste kængurustyltehopper, så var der nogen, der begyndte at spørge om jeg ikke arbejdede i et cirkus, og så begyndte det at gå op for dem at jeg var ”ham med Cirkus Bella Donna”.

Det gav mig en del gode kommentarer med på vejen (jeg havde jo optrådt for indskolingen for et år siden). ”Det var et godt cirkus” – ”Jeg spillede på trommer” og ”Jeg prøvede grisens computer”.
Jeg havde set nogen jonglørtallerkener inde i personalerummet og gik ind og hentede dem. Personalet havde lige fundet nogle blomsterpinde til dem, i stedet for nogen, der var knækket. De er lidt for tynde, og jeg tror jeg bliver nødt til at ta nogle rigtige jonglørpinde med i morgen. Sjovt nok kastede jeg mig straks ud i at lave noget, jeg udtrykkeligt havde skrevet i mit oplæg at jeg ikke ville, nemlig cirkusworkshop!
Da børnene var gået ind igen, drev jeg lidt rundt og så lokalerne – der er, som næsten altid i SFO-er, for lidt og for uhensigtsmæssig plads til for mange børn, og en ikke alt for god akustik, men der er en hyggelig stemning og en hjertenskær ledelse og søde personaler. (I øvrigt starter der snart nybyggeri).

Der er rum, hvor de går ind og syr eller sidder og spiller, og så er der en gymnastiksal, hvor de tumler på store skummåtter og spiller bordtennis. Her var Gustav og Jakob. (Jakob kender jeg i forvejen, han er også skolelærer og har timer i SFO´en, vi er gode venner). Jeg blev inddraget i at spille ”rundt om bord”, et gruppespil, hvor alle kan være med – man cirkulerer rundt om bordtennisbordet og skiftes til at spille bolden tilbage, og når man misser, går man ud. Jeg har aldrig rigtig spillet bordtennis, så jeg var da ret stolt over et par gange at nå til finalen. Jeg fik da også øvet mig lidt i at jonglere med tre bordtennisbats. Jeg blev der resten af dagen, selv om jeg burde kunne have mærket, at min tinitus absolut ikke havde godt af støjen. (Fremover må jeg huske mit luksushøreværn, bare jeg kan finde det – det er jo længe siden jeg sidst har haft de problemer.. Faktisk reddede jeg mig her en arbejdsskade).

Det rum jeg har spottet, og fået anbefalet af Maj-Britt, er ovre i biblioteket. Der var ikke en sjæl, da jeg var derovre, og det lader til at jeg kan få det for mig selv.
Jeg overvejer i morgen at lave Bamsehistorier.

Jeg har det fortsæt, ikke bare at fortælle noget jeg har fortalt før, og bamsehistorier har jeg ikke brugt ret meget, og aldrig som selvstændigt tema. Jeg vil tage Bamse Bum Bum med derover, og vel også hans ethjulede cykel og min egen ”Hoppe-ethjuler”, så kan jeg hoppe om kap med Liv igen… Og når børnene går ind kan jeg invitere dem over i biblioteket til bamsehistorier. Så vil jeg opfordre dem til på mandag at tage deres bamser med, jeg skal lige huske at snakke med Maj-Britt om det, og så kan børnene fortælle historier om deres bamser, og alt hvad de har oplevet.
(Skulle jeg overveje, at optage det på disc? – det vil jo også give mig rutine i at bruge apparatet…..og sikkert også motivere børnene ekstra. Jakob kunne måske spille det over på CD-er?) (Husk igen at spørge Maj-Britt…..).

Derhjemme var Jette på besøg hos børnene, og godt for det for Jonathan savner sin mor. Jette lånte mig en bog af Maire-France Hirigoyen: ”Hverdagens Skjulte Ondskab – Sådan tackler du mobning og psykisk vold” (Borgen).

Det er psykoterapeutisk vinklet bog, der beskriver de grusomheder, der foregår i familien og på arbejdspladsen. Jeg hæftede mig ved afsnittet ”Lav forebyggende foranstaltninger” s. 200: ”Chikanen sætter ind, når dialogen bliver umulig, når den angrebne part ikke bliver hørt. At forebygge er altså, at genindføre dialogen og den ægte kommunikation.” Her spiller virksomhedens sikkerhedsorganisation en central rolle. ”Der kan arbejdstilsyn, direktører, tillidsrepræsentanter og virksomhedslæge sammen gribe ind. Desværre interesserer disse fælles planlægningsinstanser sig mest for de fysiske risici eller for respekt for reglerne. Forebyggelsen kunne også ske ved at uddanne de ansvarlige til, at tage lige så meget hensyn til mennesket bag den ansatte som til rentabiliteten. I særlige uddannelser, der forestås af psykologer eller psykoterapeuter, som er uddannede i viktimologi, kunne man lære dem at metakommunikere, dvs. at kommunikere om kommunikationen, for at de kan skride ind, før chikaneforløbet går i gang. De skal få aggressoren til at sætte ord på det, der irriterer ham hos modparten, og samtidig få ham til at ”opfange” sit offers følelser. Når forløbet er i gang, er det for sent. De ansvarlige fagforeningsfolk er meget gode til at forhandle om skadeserstatninger under en afskedigelsessag, men de har ikke let ved, at forstå de indbyrdes menneskelige forhold. Hvorfor ikke uddanne dem, give dem det passende værktøj, ligesom man begynder at gøre det med direktører for Human Resources, for at de kan skride ind på et hvilket som helst tidspunkt, hvor det går dårligt i virksomheden, og ikke kun når der er nogen, der skal afskediges.”
Kirsten Graversen har mailet til mig om en bog som hun rosende omtalte mht opbyggelse/understøttlese af empati: "Empati gennem leg og sprog" skrevet af Margareta Öhman.

Jeg glæder mig til, at få fat i bogen og jeg har en intuitiv fornemmelse af, at der ikke bare er en masse i den, som jeg kan blive inspireret af til at finde gode historier for børnene, men jeg tror også der er noget at hente m.h.t. at sætte ind for voksne på arbejdspladserne og i familien.

Det hænger også sammen med, at jeg mest ser børneområdet og fagforeninger som mit realistiske arbejdsfelt.

Torsdag 03.02
2. dag, 2. arbejdsskade…..
Jeg kunne ikke dy mig for at tage nogen rekvisitter med…..
Bamse Bum Bum og hans ethjulede cykel og hans bamseseng plus min egen ethjulede cykel, plus mit endnu ikke udpakkede staffeli til montering af en rulle papir til at tegne på, og en håndfuld sorte tuscher i forskellige tykkelser.

Jeg gik over og gjorde klar på biblioteket efter at have aftalt forløbet med Maj Brit og de andre. Det var smadderhyggeligt ovre på biblioteket. Bibliotekarerne hedder Signe, Ida og Randi, tror jeg nok. Mødte også Nina, som jeg kender i forvejen. Hun stod lige med en bog i hånden, Hvem ejer din verden? – fantasi og virkelighed, den fik jeg så lige lånt. Der er et kapitel af Lone Bjelke med nogen rigtig interessante fortælleøvelser til børn. Der er også nogen øvelser med, at lave nogen fortællekort med tekst med personbeskrivelser etc., side 27, til sin egen historie.
Jeg har også bestil et par spil Sagolek fra Sverige, billedkortserie til fortælleinspiration. Her er ideen det modsatte: at man bruger billederne til at opfinde historier. Sådan nogen kunne man jo snildt lade ungerne tegne selv.

Da jeg kom over til legepladsen, stod der tolv unger og ventede på bamsehistorier, jeg havde ikke behøvet, at cykle rundt med Bamse Bum Bum for at ”trække” dem med over på biblioteket. Jeg cyklede også med lille Sif på skuldrene. Jeg var rigtig glad. Det var dejligt, at lave sådan et cykelnummer helt ukommercielt. Da jeg skulle vise, at Bamse Bum Bum også kunne cykle baglæns kørte jeg over en parasolfod og lave et baglæns stunt, baglæns rullefald på ethjulet cykel. Der skete ikke alverden, jeg kunne både stå og gå og cykle. Jeg vil nok ikke cykle mere - men hellere jonglere lidt med børnene for at lave noget fysisk udfoldelse sammen. (Jeg var godt nok godt øm bagi nogen dage..).

Ovre på biblioteket fortalte og tegnede jeg så historien om dengang Bamse endnu ikke hed Bum Bum, og hvordan vi tog til Amerika og gravede guld, og på vej hjem med guldet kom vi i kamp med den berygtede sørøver Kaptajn Hugtand. Det var første gang jeg prøvede at tegne historien, og børnene virkede ret glade for det. Bagefter fik de hver en tegning, som de kunne male videre på.

Judith var med som voksen, og jeg skal huske og spørge om hendes indtryk. Der var et par gange børnene spurgte ”Skete det rigtig i virkeligheden?”, og jeg svarede at det var foregået nøjagtig sådan. Jeg kunne godt have fortalt børnene, at det mest skete i Bamses og min fantasi……
Resten af tiden var jeg ovre hos sløjdlæreren Keld, som er der tirsdag og torsdag. Han kendte udmærket mit cirkus. Han syntes også godt om min plakataktion, og det var der i øvrigt også flere andre lærere der sagde til mig.

I næste uge har jeg bedt børnene om at tage deres egen bamser eller sovedyr med og fortælle historier om dem.

Onsdag 09.02

Jeg er lidt splattet ovenpå to dages girafkursus, valg etc.
Jeg ved ikke rigtig om det bliver til noget med at børnene tager bamser med så de kan fortælle historier om deres bamser.

Heldigvis var der kommer ”Sagalek” kort fra Sverige med posten mens jeg var væk, og jeg glæder mig til at prøve de fortælle – lege - muligheder der ligger i dem.

Det virker lidt forvirrende, at komme over i personalestuen. Der er faktisk ikke meget plads til næsten tyve mennesker, og jeg finder ud af, at jeg bør have høreværn på hele tiden, fordi stemmerne på kryds og tværs, den summen, den påvirker min tinitus. Jeg kan forstå på det hele at en del børn skal på tur, jeg aftaler med Karen og Judith, at jeg prøver at kapre nogle børn til at høre historier i biblioteket. Karen viser mig hvor papir og de gode farvekridt ligger, og blyantspidseren, og en rulle tapet, som jeg gerne vil prøve at sætte i staffeliet (Det viser sig, at der skal skæres et par tommer af i bredden, hvis det skal være på holderen)

Jeg tager én af mine egne tallerkenjonglørpinde med ud på legepladsen, den er kraftigere og kører bedre end blomsterpindene. Børnene kommer hen og jonglerer med tallerkner, og jeg spør om de vil med over og høre historier. Der er adskillige som gerne vil, men de skal noget andet. Der er jo også tale om, at børnene skal vænne sig til, at når jeg er der, så er der historier på biblioteket, så bliver det jo spændende om det er noget de vil........
Pludselig er alle smuttet undtagen Thomas fra børnehaveklassen. ”Fint,” tænker jeg, ”Det bliver da en rolig dag”
Vi går over i biblioteket, hvor jeg havde gjort klar med staffeli, papirark og farvekridt. Jeg startede med en slangegættehistorie og tegner og fortæller. Jeg tegner slanger, der har slugt alt muligt, og Thomas gætter. Så kommer Stine fra 3. klasse, hun vil også gerne tegne og fortælle. Hun er helt fantastisk, et stort naturtalent som historiefortæller. ”Noj, er det virkelig rigtigt?” spør Thomas med store øjne ”Ja, det er det!” fastslår Stine med klar stemme og et skælmsk udtryk i øjnene, Den historie har hun hørt fra en fætter ovre i Jylland, hvor det hele er foregået.

Senere siger hun ”Det er jo min fantasi”, og Thomas ånder lettet op. Stine fortæller en spøgelseshistorie om en dreng, som ikke bliver ordentlig passet af sin far. Drengen hænger sig som 5 årig, men går igen og forårsager at kirken styrter sammen om hans far i et kæmpetordenvejr. Der er sådan en kær kær snak imellem børnene om det faktuelle i historierne… Stine fortæller også, om en Satyr med frygtelige kløer. Hun er meget god til at illustrere sine historier helt enkelt. En historie om en satyr med skarpe klør, der kradsede på ruden hos en mand. Thomas tegner også et par historier for os.

Så går vi i gang med Sagalek. Vi får 7 kort hver til at sammensætte en historie med. Thomas melder pas, men er yderst interesseret og kommenterer. Jeg får billeder til en historie om en heks og en forstenet ridder. Stine laver igen en fin historie som begynder med, ”Og så gik han ud i solopgangen” og hun binder slutningen som ellers i sig selv var god, sammen med begyndelsen idet hun siger ”Og så gik han ud i solopgangen, og opdagede at det hele havde bare været en dagdrøm”.
Da hun er gået kl. 3, fortæller Thomas videre og tegner. Han er inspireret af Stine. Han har noget med spøgelser, han ser uhyggelige ansigter når det er mørkt. Det er nogle spøgelsesmasker han har drømt om, men nu ser han dem også når han ikke sover.
Nedenstående – samme som ovenstående… bortset fra det med cd’erne… Der skal lige kigges på det igen. Efter at Thomas også havde tegnet og fortalt en historie, tog jeg fortælle-kortene frem og børnene var straks fascinerede af dem. Jeg delte syv ud til hver. Thomas ville ikke fortælle her, men han var en meget aktiv lytter mens Stine og jeg udvekslede historier. Når jeg hører Stine og Thomas bliver jeg yderligere bekræftet i min ide, om eventuelt at lave en CD med børnenes fortællinger, men det vil nok være en god ide ikke at sige noget til børnene foreløbigt, så der ikke går for meget konkurrence i det.

Vi ser også lidt på bøger og jeg fortæller noget ud fra en bog Thomas finder frem. Jeg finder en kunstbog om van Gogh frem, og vil godt have Thomas til at fortælle, hvilken historie han ser i et bestemt billede, men det har han ikke så meget lyst til. Jeg tænker på, at hvis jeg skulle lave mine egne fortællekort i stort format - til en større gruppe børn, så ville sådan nogen reproduktioner være gode, mange malerier er jo mættede med historier. Jeg tænker også på, at ved at lave mine egne fortællekort, kan jeg indlægge motiver om emner, jeg gerne vil have børnene til at fortælle om, om at være inde eller ude, hvor rart det er ikke at blive drillet, giraffer og ulve o.s.v.

Fin dag med et lille, men godt publikum.....

Torsdag 10.02

Det vil altid være en del improvisation i det, for jeg kan aldrig vide, hvem der kommer, om der er nogen der ikke har været der før, så jeg kan fortælle det samme igen. Der er i alt ca 170 børn, så der er jo nok at ta af.

Min tinitus er pænt konstant, så jeg huskede, at ta høreværn på straks ved ankomst.
I personalestuen kom jeg til at sidde ved siden af MC Hansens mor!, Lillian. Hun kendte også Jordbærchristian, som jeg samler lokalhistorier om, og fortalte straks noget om ham. Hendes mor, eller moster, kan måske fortælle om ham fra Roholte Alderdomshjem. I dag fik jeg min egen lille rubrik med plads til otte på aktivitetstavlen.

Der var regnvejr, så jeg kunne ikke sjangheje børnene ude på legepladsen, men måtte stå og være tilbud ved aktivitetstavlen. Det flasker sig efterhånden mere rutineagtigt. Der kom hurtigt otte piger, der gerne ville på historieholdet.

På biblioteket tegnede og fortalte vi mange meter historie…. Der var lidt udskiftning undervejs.
Liv havde taget tråden op og fortalte om sin Findus, men hun havde glemt at tage ham med (Sådan noget ville nok vær nemmere at organisere i en skoleklasse, her er strukturen nok for løs til det). Findus var med i skole og blev kastet op på en lampe, og bortført til en fremmed planet, Liv og læreren var også røget med ”Uhyrerne holdt liv i dem med iltapparater, for de ville ikke have rådden mad…).
Jennifer fortalte om sin bamse der blev levende, men moren sagde, at det var noget sludder ”Der er jo ikke batterier i ham. Så inddrog hun noget med stuearrest og ting, der blev smidt i skraldespanden. Til sidst var Bamsen havnet i tissetoilettet – blev vasket i vaskemaskine – gik i stykker og blev repareret igen. Jeg fortalte kun Bamse Bum Bum historien igen – kun Liv havde hørt den før. Tegnede ikke så meget. Vi tog en runde med Fortællekortene. En enorm lang historie hvor vi brugte alle kortene, og mange enkelte kort fik lange historier med på vejen. Stine var der også indtil hun skulle videre, og nåede at fortælle et par spøgelseshistorier – to børn alene hjemme, telefonen ringer, det bløder…..blodet drypper 6 meter fra døren…….. en standard-gyser, som hun senere fortalte en fortsættelse på hvor børnene igen er alene hjemme og det går helt galt…. Drengen kommer ind i det forbudte rum, hvor der er masser af mus – Han bliver fundet to år senere som skelet, og så tager Stine en lidt uhyggelig batterimus op af en vante og kører den rundt.

Liv var der fra kl 13 til 16.30. Hende og Sisse var ikke til at stoppe……
På vej hjem gav jeg Jens et lift. Jeg fortalte ham om hvor dygtig Stine er til at fortælle historier, og han sagde at det var rigtig godt, for hun er ikke så stærk i det faglige i skolen, han ville lige sige det til hendes klasselærer. Jeg sagde, at det kunne være sjovt, hvis Stine generelt blev dygtigere af at få lov til at fortælle ligeså meget hun vil. Vi kom ind på hvor meget musikundervisning betyder for børns udvikling – og det mærkelige i at politikerne ikke lader dette faktum få indflydelse på undervisningen – i stedet for flere prøver…. Jens fortalte om en hel ny undersøgelse fra Berlin, som endnu engang bekræfter musikundervisningens betydning. (Jeg skal lige huske at spørge ham om den er på nettet). Man burde da helt klart få lavet nogle lignende undersøgelser om fortællingens betydning. (Eller er der lavet noget, jeg kan spørge på ratatosk-fortællernetværket).

Fredag 11.02
Jeg kom lidt senere, fordi jeg først skulle hente Jonathan, der var blevet syg ovre i skolen. Derfor havde børnene allerede valgt aktiviteter, og hængt deres skilte over i de respektive rubrikker, da jeg kom. Jeg tænkte så, at det nok ikke blev til noget i dag, så kunne jeg tage tidligt hjem. Men da børnene fik øje på mig kom Liv straks og ville med på biblioteket. Jeg bad hende finde nogen flere og i løbet af nogle øjeblikke var der 7 piger og en dreng, der gik med på biblioteket. Lille Maja, Liv, Isabella, Sisse, Søren, Janne, Anne, Nikoline.
Sisse fortæller om sin bamse Nullermand, men opgiver…
Så tegner og fortæller hun en lang historie ”der var engang en mand, der var meget fed og en dame, der var lang og tynd. Damen var på vej til kiosken og møder en mand med en sabel i bukserne. Han sabler bukserne af hende. Hun tager sablen og gør det samme ved ham og han kommer i fængsel. Hun får ham ud igen og de gifter sig og får 27 børn og lever lykkeligt til deres dages ende.”
Liv fortæller og Isabella tegner:
”Der var engang to fugle. Så kom der en enhjørninghest og en tissemyreflue flyvende. Der sker en hel masse. Så kom solen op og det var deres mor, og så kom månen op og det var deres far. Så kom de op og skændes og så legede de solen efter månen. Så blev faren og moren gift og de fik tusindvis af børn”
Søren tegner og fortæller en historie om en tysk soldat og en ko. Han er lidt utydelig, både i tegningen og i fortællingen. Han fortæller ind i staffeliet, jeg ber ham fortælle mere ud til os. Pigerne er lidt urolige og han gør det lidt kort og derefter går han.

Konklusion:
1. Jeg tror jeg skal prøve at lave nogen dage, hvor det kun er for drenge (De har nogen krigs og computerspilinspirerede historier, som pigerne ikke er så interesserede i)

2. Det er en god ide, som børnene selv udvikler at være to, én der tegner og én der fortæller, så kan fortælleren tale mere ud til publikum.

Sisse fortæller og Janne tegner:
Om Hund og Bamse, der bliver overfaldet af kaptajn, som hiver tissemanden af hunden, det bløder. De kommer til lægen og den bliver repareret. Der sker forskellige ting.. Bamsen bliver til Sisse og hunden bliver til Janne. Så kom der en mand og dame, som dræbte dem alle. Så kommer der en morder, som hjalp alle fire til live og de lykkeligt oppe i himlen.
Liv tegner og Isabella fortæller:
En storesøster og to mindre brødre. Der bliver stjålet fra de to stores værelser. Det viser sig at være lilllebror, der havde gjort det, og så havde de det sjovt resten af tiden….
Jeg tegner og fortæller igen Bamse Bum Bum historien (Kun Liv har hørt den før). Jeg gør det lidt kortfattet. Jeg vil gerne introducere børnene til Bamses univers. Jeg har tænkt mig på et senere tidspunkt, at vise dem det store Bamse Kanonkonge Nummer og Bamses varmluftballon, den er 6 meter høj, det kræver helt stille vejr.
Det må vente til foråret har fat. I mellemtiden kan jeg finde videoen frem, hvor Bamse og jeg springer i faldskærm sammen.
Derefter tager vi nogen runder med fortælle-kortene.
Jeg erfarer, at hvis vi tager mange runder, og bygger videre på samme historie, bliver det nemt langtrukkent for mig (børnene synes, det er sjovt). I starten springer de mindste børn over, og andre går ind og fortæller om det kort de vender. Senere kommer de små mere med.
Mens jeg lytter, overvejer jeg eventuelle fordele og ulemper ved at optage historier med børnene. Vil det blive for præstationsorienteret? Fordelen vil være at, jeg bedre kan motivere børnene til at arbejde og udvikle deres historier. Det vil blive mere interessant for mig selv, i al fald. Ved at lave en CD vil det være muligt, at vise andre voksne hvor dygtige børnene rent faktisk er til at fortælle. Problemet er, at jeg bliver nødt til at vælge nogen fra, men det kunne jeg løse med at lade børnene lave en illustrationsmappe til CD-en og her kan alle være med.

Inden jeg går hjem snakker jeg med Majj-Britt om det, og hun siger at jeg bare kan gå i gang. I første omgang kan vi lave en CD, der ligger i SFO-en. Skal den mangfoldiggøres, skal forældrene spørges

Mandag 14.02

Der er vinterferie, kun godt tyve børn og dejlig sne udenfor.
Jeg tænker, at i dag bliver der da nok ikke noget for mig at lave. Da børnene kommer ind går jeg alligevel lidt rundt på stuerne og spørger, om der er nogen der vil have historie. En dreng siger, at det vil han ikke, ”for det passer jo ikke”, og jeg er da også villig til at indrømme at bamsehistorien var mest fantasi. Det viser sig, at der alligevel er en gruppe børn til fortælling, selv om det er en dag, hvor det er dejligt at have noget legetøj for sig selv. Vi laver et hyggehjørne i syværkstedet. Der er Sisse, Søren, Sebastian, Mikkel, Nikoline, Heidi og Martin.

Jeg lægger ud med at foreslå, at vi i dag tager en runde med at fortælle om ”Dengang da jeg var lille…” og børnene opfatter det som at ”der skete noget pinligt”. Søren fortæller et par morsomme episoder med at tisse i bukserne. Jeg tog ikke noter og nu er det to dage siden…. Sisse fortalte også, men de andre valgte at springe over. Jeg fortalte om at lege med vand, og ét af børnene opfordrede mig til at fortælle den igen, med hvor jeg væltede i vandbaljen. Den de syntes var morsomst var ”om dengang mine børn legede springe over puba…” Jeg funderer lidt over, hvilken ud af tre ”kvajehistorier jeg skulle fortælle, og Sisse gik straks i gang med en lodtrækning, en ide jeg også selv har tænkt på som en mulighed. Så trak Søren også lod om to af sine historier. Jeg fortalte om hvor dejligt det var, at ride hest hjem fra marken med min far, og vi sad og tegnede sammen. Jeg er overrasket over så godt børnene kan lide mine tegninger, jeg må se at få indført, at jeg ikke giver originalen væk, så kan jeg tegne videre på den med viskelæder og blyant. Jeg kommer lige til at se det foto af min lillebror og jeg til hest for mig…
Det at tegne bliver nu mere end blot en øvelse i at se sit fortælleunivers for sig. Det er også en måde at gøre børnene opmærksomme på hvilket repertoire, der er at vælge i. Jeg håber ikke, det gør dem for kritiske over for deres egne tegninger.

Onsdag 16.02
Igen meget få børn. Jeg bruger det meste af tiden i syværkstedet. Jeg har min jordbærhat med fingerdukker med, og lader børnene lege lidt med dem, uden at organisere noget fortælling. Mirabella snakker om Den Lille Prins, inspireret af slangen. Hun har lavet den på seminariet og mindes projektet med glæde. Det lyder meget godt og jeg bliver inspireret til at lave en lille prins i filt som fingerdukke. Jeg finder ud af at det er nemt at kombinere at limning og syning. Jeg skal have fat i bogen. Måske kan jeg lokke Mirabella til at samarbejde om at fortælle historien for børnene en dag. Heidi fortæller mig, at hun har fødselsdag i morgen, og jeg lover hende en fødselsdagshistorie, og tænker på min egen børnebog om den lille grønne mand.

Det er dejligt at finde bogen frem, da jeg kommer hjem. Jeg er rigtig i de gamle gemmer for øjeblikket.

Barndomshistorier
Ikke fortalte erindringer:
At gå på toilettet, Ulvene efter mig, Bag køerne (for de voksne Far tørrer røv i Erik Eriksen)
Da jeg sad under vasken og tissede i bukserne af skræk, da de sang Mads Dos og moster Inger bed far i kinden.
At have sine egen have
At have sine egne dyr
Kræmmerhandel, sælge skrammel til kammeraterne
Sælge kaniner
Sælge sten til den lokale krybskytte Røde Svend.
At lege doktor, slås med rådne kartofler, spark til dåsen, drille ”A Gal Mand”, lege i halmen, lege med gæslinger (hvorfor har jeg altid glemt det i gåsehistorien?)
Lege med ild. Lege med luft. Grave huller, lege med vaand, kølervandet, vandbalje, tømmerflåde
At være genert, Brilleabe, Gris Mathis over is..,
Mobbet af større dreng: slå med gummistøvle (lille Karstens hemmelige våben, slog også Oles hund, da den bed mig i benet)
Sprang ud fra 1. sal under røvere og soldater-leg
På hospitalet, forvred nakken under boldspil.
Bygge huler, Koen faldt ned i jordhule..
Klatre i træet, Far komme med stigen, Skadeæg.

Torsdag 17.02
Den frihed jeg har til mine aktiviteter, kræver at jeg på en ydmyg måde falder ind uden at forstyrre det der er godt i gang, både i personalestuen og hos børnene. Jeg kan godt nogen gange lidt have en følelse af ”bestilt, men ikke afhentet” – det er jo op til mig selv at ”blive afhentet”.

I dag havde jeg på vej ud af døren fået den indskydelse, at tage legetøjskufferten og bukkebrusepuslespillet med. Det kunne måske blive en god fødselsdagsistorie for Heidi. For første gang tager jeg frokost med over og spiser i personalestuen. Hyggeligere end at spise derhjemme.

Så går jeg rundt og kigger. Der er 17 børn i dag, og de nyder fuldt ud den meget plads der er. Der kører et par computerspil og Lilo og Stich på videoen. Jeg vælger at se med, så kan jeg fortælle når filmen er færdig. Thomas og lille Søren ”driller”, de vil gerne i kontakt. De kommer og sidder på skødet, men Søren stinker kraftigt af indtørret tis. Hvorfor skal den unge, der stinker mest absolut insistere på et sidde på skødet af mig? Filmen føles rimelig lang…….

Endelig er filmen færdig og jeg samler en gruppe på 8 børn inkl. Heidi. Først Bukke Bruserne, det er nu meget godt med sådan noget børnene kan huske og gentage nogen gange, giver god energi og koncentration.
Bagefter tager jeg Barbie Actionman legetøjet frem, og lader børnene komme med forslag til dialog og handling, jeg summerer op og gentager replikkerne.

Mandag 21.02
Jeg læser op, fortæller, viser billeder og snakker med børnene (10 + Lillian) om den lille grønne mands eventyr.
Det er en lidt sjov scene. Jeg fornemmer en god reaktion hos børnene. Men der er baggrundsstøj. Det er det mest larmende bibliotek, jeg har oplevet. Det er et arbejdsrum – skolens hjerte, ovre bagved er der en afdeling med pc-ere. Børnenes koncentration bliver selvfølgelig påvirket, og et par går inden historien er helt færdig. Lillian er støtte for Mike og jeg kan fornemme hendes uro og opfattelse af baggrundsstøjen (Det påvirker mig mere end selve baggrundsstøjen, næsten). Voksne i et publikum er nogle gange de mindst koncentrerede lyttere….) Mike er meget koncentreret, men er lige ved at falde i søvn på et tidspunkt, han har svømmet halvanden time forinden. Lillian hjælper med at fastholde at Troels bliver der ( hun har tidligere været støtte for ham). Det er alt i alt en rigtig god oplevelse for alle. Det er første gang jeg læser op, og fortæller om den lille grønne mand til andre end mine egne børn. Nogen i flokken foreslår, at vi laver en sang om den lille grønne mand …..
Bagefter går nogen og nye børn kommer til. Et par lærere kommer og kigger forbi. Hyggeligt. Nogen af børnene har været der før og vil ha fortællekortene frem. Jeg foreslår 3 kort til hver, i alt 27 kort, som ligger i en stak og vendes efter tur. Vi aftaler den regel, at hvis én melder pas, peger vedkommende selv på den der skal fortælle ud fra det vendte kort. Jeg lader Mike starte. Nogen bryder selvfølgelig ind med forslag og indvendinger. Konsekvensrettelser… Det er afslappet med regler, det er jo ikke et spil imod hinanden, men et spil for at støtte hinanden i at fortælle en god historie. Mike er enorm god til at skabe en rød tråd i historien.
Kl. 14 er der blevet roligt på biblioteket (Jeg tager ørepropperne ud). Der er nu kun to børn, Lille Maja og Julie og så kommer der tre piger mere. De styrer selv hele stakken af kort igennem, og da jeg egentlig tror det er ved at være lukketid, vil de gerne have mere. Det bliver så til, at Maja fortæller den Lille Grønne Mands eventyr for de andre, mens Julie bladrer. Det gør hun rigtig sjovt, og jeg ser det straks som en optagelsesmulighed til CD.

Tirsdag 22.02
Personalemøde kl. 9 – 12
Det er meget sjovt at høre hvad der rører sig. Der er en interessant snak om ”Marte Meo” systemet.
Jeg fortæller til sidst lidt om hvad jeg går og laver med børnene.
Bl.a at jeg godt kunne tænke mig at fortælle ”Den lille prins” for børnene sammen med Mirabella (hun er der ikke, så der bliver ikke aftalt noget), samt optage noget på CD til at have liggende i SFO-en i første omgang.
I pausen får jeg hørt lidt mere om ”Marte Meo”
Lillian minder mig om det der med at børnene havde foreslået en sang om Den Lille Grønne Mand, og vi tænker straks på Jens musiklærer. Ham får jeg snakket med lidt senere, og han synes det lyder sjovt. Vi kunne lave noget i Brumbassen, som er mere afsides end biblioteket. Jens kan ikke overspille fra disc til CD, så det må jeg få Finn Holbek til.
Men der tegner sig mere og mere en ide om en CD med kombination af historier og sange, også nogen af Jens’ forslag.

Senere går jeg over i Brumbassen, i den gamle pedelbolig, for at prøve scenen her. Der er kun tre børn, nogen går igen fordi de troede de kunne lave håndarbejde.
Jeg læser op af Louis Moes store flotte billedbog om Bamse, der rider på frierfærd på en gris. Børnene syntes historien om Den Lille Grønne Mand var bedre…. Men den er jeg jo også mere hjemme i.

Mandag 28.02
Der er kun et barn, der har hørt historien om Den Lille Grønne Mand, så den tager vi lige igen. Nu på den måde, at jeg sætte bogen op i staffeliet, så kan jeg bedre have front mod børnene mens jeg fortæller, og læser ikke op.
Bagefter forklarer jeg børnene, at vi skal i gang med at indspille nogle historier, hvis de har lyst, og én af måderne at huske sin historie på er at tegne den. Staffeliet er klar til dem:

1) Martin og Berner synger ”ta la ha, for du er narkoman” kort historie, men lang tegning om en narkomans tragedie. ”Linken Park ”Nomb”, vores største hit.”
2) Gitte fortæller historie om lille blomst, der synger, jeg tegner lidt til.
3) Stine, Malene og Oda fortæller om musen Mussi (den placerer de ovenpå staffeliet). God historie med god sammenhæng. Især Stine er en god fortæller.
4) Carsten og Sigurd tegner og fortæller først en krims-krams tegnet historie uden sammenhæng - Jeg prøver at forklare dem betydningen af, at der er en begyndelse og en slutning på historien. Bagefter fortæller de en drabelig historie om fire ninjaer, der dræber en rocker. Jeg tror næsten min forklaring hjalp lidt.
Sisse og Isabella har siddet lidt og kigget i bøger for at få inspiration til deres historie, men de går før de får fortalt noget. Deres tålmodighed strakte ikke til Ninjaerne.
Jeg gemmer børnenes tegninger, så de evt. kan tage dem op igen

Ved to tiden skifter børneflokken igen, bl.a. Jan kommer. Vi tager lige Den Lille Grønne Mand en gang til for to 3. klasse drenge og tre bh.klasse piger, og bagefter tæsker vi et par omgange kort.
Jeg har tænkt, at efterlade et spil kort, når jeg er færdig med mit projekt, og jeg håber det vil slå án som noget børnene selv tager frem……

Mandag 14.03.

Igen en god dag på biblioteket.

Der var otte børn fra starten af. Jeg havde fundet min tjekliste om ”ikke fortalte barndomshistorier” og tegnede og fortalte bl.a. om koen der faldt i min jordhule. Mærkeligt jeg har glemt den indtil nu.

Først havde vi en runde med at ’tæske’ kort. Børnene foreslog selv, at være i grupper på to og to, så det prøvede vi. Det gav dog rigelig meget snak om hvordan historien skulle være, og der var en lille pige som ikke syntes hun fik sagt nok. Martin kom midt i det og blev inddraget. Heldigvis havde jeg hørt om ham fra pædagogerne, så jeg var indstillet på at være tålmodig, hvilket jeg fik brug for da han havde nogen balloner i lommen… Men han var rigtig godt med. (Dagen efter fortalte Berit mig, at hun netop havde reddet Martin ud af en slem konflikt lige før han var gået over på biblioteket, så det havde været fint for ham at komme over i roen – i denne uge er biblioteket mere roligt end ellers p.g.a. emneuge. Hun fortalte også at hans forældre var blevet skilt, det kunne jeg godt forstå efter den historie, jeg havde hørt.) Thomas foreslog at læse gyserhistorier, så da vi var færdig med runden satte jeg pigerne i gang med at fortælle efter kort efter de ”gamle” regler, mens jeg læste en gyserhistorie for drengene. De var meget koncentrerede.

Derefter lovede jeg børnene at jeg ville tegne til hvis de fortalte nogen gode historier.
Det gjorde de så.
Heidi fortalte om at hendes hund Jensine havde fået 13 hvalpe.
Emilia fortalte om hvordan hun havde fået en musling i foden og var på hospitalet i Thailand.
Frank havde kørt ræs på cykel ned af en bakke to timer efter de var flyttet ind i et nyt hus, var væltet og havde brækket kravebenet. Til sidst kom Franks mor og hentede ham og bidrog lidt til historien
Martin fortalte en så voldsom historie om noget der var sket derhjemme, så jeg kunne ikke tegne det. Han måtte lige finde ud af at fortælle noget mere, det blev så til en tegning med en hund med fire hvalpe.
Tegningerne var på ca 50 x 50 cm og børnene farvelagde dem bagefter og fik dem med hjem. Jeg talte med dem om at lave en CD.

Til sidst kom Jakob og Jan og Mikkel, ligesom jeg troede det var fyraften. Jeg foreslog først at de selv skulle tegne og fortælle, og Mikkel ville gerne tegne og Jakob fortælle, men de kunne ikke finde på noget overhovedet. Så foreslog jeg kortene og det kom der en god sammenhængende historie ud af med vampyrer, draculaer osv, som havde ædt halvdelen af jordens befolkning, og som boede ved kirkekården og kalkbruddet i Fakse, Der var også et kødædende æbletræ, men heldigvis var der også gode kræfter.
Og det endte godt, med at det onde blev fordrevet, slået ihjel og sat i fængsel, heldigvis da. Jeg var mere aktiv som ”spilstyrer”, end jeg plejer og vi fik lavet en sammenhængende historie, som vi godt kunne ”have optrådt med”.
Jakob’s far var der noget af tiden og hyggede sig.

Tirsdag 15.03.
I dag var så den store dag, hvor jeg fik optaget nogle fortællinger
Der var fuldt hus på biblioteket. Der var bl.a. Silke. 1.b, Jan, Jakob, Anders, August, Kamilla og Maiken.
Jeg startede med, at fortælle noget om kæledyr, bl.a. historien om dengang jeg fik en nordbagge, og min far faldt af, da han lige skulle vise drengene hvordan man gør.
Jeg forhørte mig om hvem af børnene, der havde et kæledyr, som de gerne ville fortælle om. Først fortalte Silke, men hun gik i stå uden at få fortalt en sammenhængende historie, mikrofonskræk… Til gengæld fortalte Maiken en rigtig sjov lille historie om hendes fugl.
Så tog vi en runde med billedkortene. Jeg var med i runden, og da vi fik nået en slutning, spurgte jeg børnene om de ville gentage runden med de samme kort, og få det optaget. Det var ok og det gjorde vi så. Desværre blev Maiken hentet, hun bar ellers en del af historien. Det er jo noget af det sjove, at drenge og piger arbejder sammen på tværs af alder. Det blev en ok optagelse.
Senere optog jeg et par sange med Jens og hans guitar og en flok børn.
På vej hjem var jeg omkring Finn Holbek, og få lavet en CD……

Onsdag 16.03

Det var ret fedt at komme allerede dagen efter med en færdig CD. Børnene lyttede intenst sammen med Jens. Jeg har aftalt med Rigmor, at komme i specialklasen i mellemgruppen 29.03 fra morgenstunden.
Heldigvis kom én af mine favoritfortællere Stine med over i biblioteket.
Hun fortalte kækt tre historier.
Heidi var også med igen. Hun vil altid gerne sidde hos mig. Maiken fortalte senere at hun har mistet sin far og hendes mor er alvorligt syg. (Det er lige før jeg kunne tænke mig at adoptere sådan en unge, jeg må hellere se at blive gift igen….).
Vi optog en kortvenderhistorie, som gik meget godt.
Og Heidi, 1.b og Claire, 1.a, sang lidt. Heidi synger enormt godt. De skal selv prøve at finde teksten til Fætter Mikkel og Buster, som de ikke helt kunne huske (Jeg skal huske at spørge Jens, for de glemmer det sikkert selv).
Min konklusion er, at enkelte børn bliver for generte over at blive optaget, men de fleste bliver mere motiveret til at arbejde med deres historier og sange.
Jeg er glad for at Kirsten Graversen rådede mig til at vente lidt med optagelserne, for det var godt at have vores første uger med eksperimenter uden det fokus, at der skulle produceres én eller flere CD-er.

Fredag 01.04
Bibliotekarerne har fået den ide, at jeg skal optræde som H.C. Andersen til fejringen af hans 200 års fødselsdag 2. april. Det bliver til, at jeg læser ”Konen med æggene”, mens Rigmor, som er specialklasselærer, optræder som konen med æggekurven. Det går fint, selv om vi ikke har mødtes for at øve ’showet’ før vores optræden i hallen. Vi får efterfølgende en god snak, og aftaler at jeg kommer over og fortæller for hendes specialklasse.

Samtidig med at jeg var på SFO-en var jeg også ovre på Plejehjemmet i Kongsted og fortælle historier om bl.a. Jordbærchristian. Jeg må sige, at de gamle er et mindst ligeså godt publikum som børnene.

Et stykke tid senere gentog jeg H.C. Andersen figuren på Plejehjemmet i Dalby, hvor jeg læste ”Den grimme ælling” op m.m.

Tirsdag 12.04.05

Specialklassen med Rigmor og Sigrid.
Der er kun drenge: Noel, Teodor, Silas, Kim, Steen, Hjalte, Mikkel, Pete og Noel.

Et par af drengene er slet ikke meget for at komme ind i lokalet. Jeg går ud og fortæller dem, at jeg faktisk glæder mig til at fortælle dem en tryllehistorie og de kommer med ind.
Normalt bruger jeg denne historie, hvor et stykke ”lakrids” bliver delt i tre forskellige længder, og bagefter bliver til tre lige lange og derefter til ét stykke som illustration til min fortælling, et stykke inde i en forestilling, når de første tegn på ”kuglelejer i numserne” viser sig.
Nu er det sjovt at starte med den, og aldrig er den historie blevet trukket så langt…..
Bagefter fortæller jeg nogle af mine drengehistorier, tørresnoren og den med gæssene, da koen faldt ned i min jordhule m.m.

Efter en pause prøvede vi med en ”kortvenderhistorie”
Drengene var faktisk utrolig gode til det med det samme, men der var én til to, som ikke kunne holde opmærksomheden på det og lavede noget andet.
Jeg glæder mig til at komme igen….
Jeg synes Rigmor og Sigrid skaber en dejlig stemning i klassen.
Bagefter fortalte Rigmor mig en perle af en historie om Mikkel. Han var engang, hvor han var lige ved at komme op at slås, kommet med de bevingede ord ”Jeg er født fredelig!” – Det er jo præcis essensen af grundtanken om den medfødte empati. Faktisk har jeg hele tiden kunnet lide Mikkel, siden han sagde et eller andet frækt til mig én af de første dage jeg var på SFO-en

Dagbog 17.04.05

Om formiddagen får jeg ideen til at ”lege børneradio” inspireret af det gode weekendkursus i Vordingborg Fortællerkreds med Erik Lindsø fra Danmarks Radio, samt en interwievleg, to piger startede med mig i sidste uge. Jeg snakker kort med Maiken om det og hun siger OK til at vi kan bruge skurvognen på legepladsen til det. (Hvepseradio?)

Der er fuldt hus på biblioteket.
Indianertema.
Tipien har nu stået en uge i biblioteket.
Jeg har brugt meget tid på at forberede Coyotehistorier.
En gruppe store børn sidder ved et bord. Jeg sir til en dreng, at hvis han ikke kan lade være med at trække pigerne i håret må han hellere går over i SFO-en. Det er første gang, jeg har ”sendt” nogen væk.
Jeg lader de store passe sig selv – et par af dem har også hørt om Coyote sidste gang.
Jeg koncentrerer mig om Cecilie, Frank, Jan (ham med briller) og Arne og lille Søren. Først om skabelsen og the Greath Spirit. Det afstedkommer en dyb snak om tro, virkelig én af de gyldne øjeblikke med de her børn. Frank tror på Poseidon, Thor og Jesus (Ham er jeg virkelig meget på linie med…) Cecilie fortæller om hendes tro, at de ikke holder fødselsdag o.s.v.
De store piger sidder og skriver, læser og snakker. Det går lige akkurat med ”støjen” i baggrunden.
Jeg fortæller
Hvordan Caoyote fik sit navn.
Hvordan Coyote henter ild til menneskene
Hvordan det gik da Coyote stjal tobak fra Krage.
Bagefter fortæller børnene om de tegninger, de har lavet mens jeg kæmpede med at rette tipien op.
Jan fortæller Konen med Æggene ”Og til sidst blev hun gift med en smuk mand…”
Vi får også en god filosofisk snak om skarnsstreger. Jeg er lidt pædagogisk og fortæller, at det vigtigste ved en god skarnsstereg er, at der ikke er nogen der bliver kede af det, og spørger børnene om hvad de tænker. Frank fremhæver at det også er vigtigt, at man ikke bliver opdaget! !Ja, for så får man smæk i numsen!” sir Cecilie.
Til sidst er der kun Jan, Arne, lille Søren tilbage. De hjælper mig med at tage tipien ned og bære over i bilen. Jeg tænker jeg får fyraften nu, men Søren vil ”lege med kort”, og drengene laver faktisk nogle fabelagtige historier, men jeg skriver kladde til dagbog…

Tirsdag 19.04
I starten er vi Liv, Sasja, Lisbeth, Ilone, Stine, Nikoline.

Ilone fortæller meget fin historie om nogle heste og får en hestetegning af mig. Jeg sender Stine af sted til 2-bus, så kommer de to store piger, Mikkeline og Cecilie. Heldigvis i dag uden båt-papegøjer… De falder straks ind i historien, og er rigtig gode til at inddrage Sasja (Godt jeg ikke bandlyste dem fra biblioteket, som jeg havde lidt lyst til forleden). Mikkeline og Cecilie skal gå ved tre tiden, men Cecilie kan ikke løsrive sig. Hun tager et par omgange mere med. Så kommer Svend og falder godt ind i legen.
Da de har tyret hele spillet (55 kort) igennem, spørger jeg om de vil fortælle mere med kort eller ha tegnepause. De vælger tegnepause. Ilone og Svend sorterer kort. Vi tegner og snakker til kl 15.30
Liv (rottehale) hygger sig dødgodt som den sidste og rydder puder op

Tirsdag 26.04

Specielklassen kl. 8-10 6 elever

Rigmor er lidt forsinket, så jeg går bare i gang med, at høre hvad de bedst kan huske fra sidste gang. Det er lidt forskelligt fra den ene til den anden hvad de har hæftet sig ved.
De er meget interesseret i ”madkassen” (Min røde fortællerkuffert).

Jeg var betænkelig ved om sådan nogen store seje drenge gad høre sådan et ”tøseeventyr” som Tornerose. Jeg starter med at spørge, om de kan klare noget farligt. Den er de helt med på!
De lyttede bare 100 pct! Dejligt publikum! De fik bagefter lov til at prøve alle lydeffekterne – hvis alle sad stille imens tordentromme og kvækkefrøen etc.gik rundt. Det er første gang børn har fået lov at pille ved de ting.
((NB Ny ide: + ”og så tilga de den onde fe, og inviterede hende med til brylluppet, og hun sagde at hun også var ked af, at hun var kommet til at forhekse dem alle sammen. + evnt prutteeffekt ved hendes entre i historien??))

Fortællerhat. Alle prøver. Èn dreng fortæller lidt, hatten ned over hovedet – sjovt - en anden dreng kan ikke klare at sidde og blive kigget på (her virkede teorien ikke!) Han går ud på gangen. Lidt senere går jeg ud og fortæller ham at min bugtalerhund, Vuffi, ikke vil komme frem før han er med igen. Han går med ind.
Aldrig er Vuffi blevet så godt modtaget. (Det minder lidt om publikum i La Fournabules i ”Paradisets Børn”). Historien kan strækkes, dejligt at ha god tid. Der kræves ekstranummer, da Sigrid kommer. ”Hej skat, gi et kys” sir den lille frækkert. Og de kræver endnu et ekstranummer. Jeg improviserer en akt med en lille prutteeffekt og en dialog om hvem det var? Derefter er Vuffi med at fortælle en historie om dengang min datter Sofie på tre år påstod jeg pruttede i toget. Jeg fortæller også om andre frækheder mine børn har gjort, som f.eks., da min søn Jonathan tændte støvsugeren, lukkede døren til stuen – og lagde sig på sofaen og læste Anders And. (Jeg skal huske at spørge mine børn om hvad de kan huske af frækheder om hinanden).

Eftermiddag på biblioteket.
Leif, Lisbeth, Carsten og Sigurd.
Jeg fortæller lidt historier om ”Barndommens Land” (Tørresnoren etc)
Sætter børnene i gang med at tegne historier.
Leif kommer med en rigtig sjov én, hvor han på samme dag kommer til at tegne på væggen og senere kommer han til at tabe en pose mel i hovedet på sin far!
Jeg laver en tegneserie til Tørresnoren.
Sigurd ber mig læse Bukke Bruse, og jeg finder et vers jeg ikke kendte:
Kom blot,
Jeg er ikke bange,
Jeg skal støde
Jeg skal stange,
Øjet stikke, benet knuse,
For jeg er den Store Bukke Bruse!

Onsdag 27.04

Jeg låner minibåndoptager på Biblioteket og går i gang med at lege børneradio med tre piger i redaktionen. Vi går rundt og interwiever. Det har i høj grad børnenes interesse. Det er jo egentlig også en god måde at lære dem at omgås medier.
Vi sniger os ind i et vindfang fordi blæste forstyrrer lyden udenfor.
Til sidst får vi et superinterwiev i kassen hvor tre piger fra 3. interviever tre piger fra børnehavekassen og bagefter omvendt. Jeg inddrager temaet ”at blive drillet” i spørgsmålene og børnene udtrykker klare holdninger til emnet.
I morgen går jeg videre med det. Vi må ha låst skurvognen op, som jeg har aftalt med Maiken.

Biblioteket
Jeg er nødt til at udvide antallet til ti.
Jeg har ikke noget færdig-planlagt.
Vælger at fortælle historien om Lille Grønne Mand, kun to af dem har hørt den før.
Bagefter ber jeg børnene tegne historier, og de fordyber sig godt i det, et par vil hellere læse lidt i bøger. Jeg laver min tegneserie fra i går færdig.
Vi sidder rundt om bordet og fortæller historier fra vores tegninger. Jeg spiller interwievet med de tre piger for dem mens de tegner.

Forberedelse:
Tar mit eget udstyr med: Unipex med trådløs modtager + ekstra højtaler.
Musik Kattejammerrock…..
Musikken gir en masse associationer til min karriere som pedelmedhjælper og vikar på Ny Carlsbergvejens Skole.:
- Klaus fra 4. som hjalp mig med at lege med pedellens togbane mens han var smidt uden for døren.. (Klaus sang i Vesterbros Ungdomsgårds Kor – ”Kan du godt li at synge, Klaus?” - ”Nej, men jeg elsker at råbe!”)
- Børnene hjalp med at skovle sne og feje
- Jeg kørte ræs med snerydningsmaskinen
- ”Du fejer skidt med den kost”
- Berthelsen, den mest dovne pedel i hele verden
- Jeg fik 3dobbelt løn for at skovle sne.
- Rengøringsdamerne kaldte mig Travolta.
- Jeg vandede blomster i hovedet på skoleinspektøren.
- Da jeg gav børnene i 9. klasse lov til at spille på alle musikinstrumenter….
- Da jeg gav børnene i 7. klasse lov til at ryge i fysiktimen…..
- Lærerudtryk: ”at køre terror” på en elev…

Torsdag 28.04
Jeg går videre med mine ideer om at lege børneradio med børnene. I pausen ude på legepladsen, inden vi går på biblioteket, går jeg rundt og optager forskelligt på bibliotekets lille walkman-båndoptager. Jeg lader også børnene interwieve hinanden. Ganske almindelige dagligdags ting. Jeg putter også spørgsmål ind om hvordan de reagerer på drilleri. Det bedste bliver tre store piger, der interwiever tre små piger. Da de store er færdige siger én af dem til de små ”Nu skal I interwieve os” –
”Hvad er det?” – ”Det er det vi gør her” ….. Det bliver alle tiders.
Børn elsker at få den opmærksomhed, der ligger i interwiev-situationen. En del af ideen til denne børneradioleg er jo også kommet af, at der kom et par piger ude på legepladsen og ville interwieve mig for sjov.

På biblioteket er der stort besøg. Jeg har udvidet deltagerantallet til ti for at ikke nogen skulle gå forgæves.
Jeg tager Historien om Den Lille Grønne Mand op igen – der er kun to af dem, der har hørt den før. Bagefter laver vi tegnehistorier, og jeg arbejder med at lave tegneserien om ”barndommens land” og historien om tørresnoren.
Til sidst laver en gruppe børn en sjældent god sammenhængende historie med fortælle-kortene.

Mail til Majj-Britt

Kære Majj-Britt

I denne uge vil jeg gerne fortsætte med at "lege børneradio" ude i skuret. Jeg regner med at være der i dag mandag og tirsdag. Tirsdag formiddag får jeg besøg af Rigmors specialklasse herhjemme hos mig selv.
I dag var jeg oppe kl 5 og gik i gang med at ajourføre min "dagbog" for mine fortælleeksperimenter med børnene. Jeg har ikke sendt dig noget i lang tid, fordi jeg tror du vil foretrække at få det samlet i èt dokument i stedet for tyve forskellige.
Samtidig med at jeg er hos Jer i Hvepsereden arbejder jeg meget på et projekt i forhold til mit kursusforløb i konfliktløsning. Projektet er at jeg laver en hjemmeside, som hedder www.tilgivelse.dk (For tiden arbejder jeg ekstra meget på at få lavet en opdatering, som skal være klar inden pinse, hvor jeg Pinsesøndag skal være vært ved et arrangement til Fortællefestival i Lejre Forsøgscenter med historier om Tilgivelse ogForsoning)
Her samler jeg bl.a. nogle historier om emnet tilgivelse. Jeg har ikke taget emnet op i mit samvær med børnene - jeg tror det let vil blive "for meget". (Jeg har taget det op indirekte gennem snak om hvordan man kommer over et uvenskab) Jeg tror det er bedst at overlade det til lærerne.
Jeg er utrolig glad for at være på Hvepsereden. Jeg har selv fået fortalt mange "gamle" historier på en ny måde og fundet en del nyt repertoire frem, og hvor har jeg hørt mange gode historier fra børnene!

Venlig hilsen Karsten

Mandag 02.05
Hvepseredens Børneradio, eller Hvepseradio kører for fuldt tryk

Udstyr:
Jeg har taget min cirkusforstærker med båndoptager/afspiller, trådløs modtager og ekstra højtaler med, samt discman afspiller. På biblioteket har jeg lånt en lille walkman båndoptager. ”Redaktionen” er i skurvognen på legepladsen og ekstra højtaler er sat op ved bænkene under halvtaget foran skuret.
Jeg spiller numre fra Kattejammerock og fortæller lille historie om Klaus fra Vesterbros Ungdomsgård, som gik i 4. klasse på den skole, hvor jeg var pedelmedhjælper (der rullede lige igen en lang sjov indre film med pedelhistorier/vikar historier fra min tid på Ny Carlsbergvejens Skole)
Ellers er det børnene der kommer til orde. Jeg ”sender” interwievet med de to gange tre piger. Heidi fortæller lille Rødhætte. Juliane og et par andre fortæller Den lille pige med svovlstikkerne, som de arbejder med sammen med Harriet, der er pædagogstuderende.
Heidi og Claire synger ”Hej Buster” og Sif og Julie fortæller vittigheder. Ind imellem ”sender” jeg uddrag fra de tre CD-er vi har optaget på biblioteket.
Ind i mellem er der nogen der står og danser til Kattejammerrock.

Min konklusion er, at jeg er nødt til at gå videre med eksperimentet.
Jeg skal spørge på biblioteket, om jeg kan låne nogen ti-minuttersbånd, så vi kan optage og ”genudsende” børnenes egne indslag.
I øvrigt deler jeg børnenes beklagelse over, at vi ikke sender på en landsdækkende station.

Tirsdag 08.05
Det er koldt og jeg propper en masse børn ind i børneradio-redaktions-skuret.
En gruppe fra 3a kommer og sætter gang i den og synger bl.a. ”Jutlandia”. Jeg optager sangene på bånd, så kan vi genudsende dem i morgen….
Eftermiddag på biblioteket.
Der er lidt ”arbejdslarm” fra en 4. eller 5. klasse. De kommer også over og er nysgerrige efter at se og lytte med….
Srine fortæller nogle af sine gudsbenådede historier. Berner fortæller også. Han har det med at slå de andre lidt, så jeg fortæller om Dunkedyret fra Rasmus Klump.
Vi går over til fortællerkortene og der sker en udvikling:
Børnene går over til at lægge de brugte kort i rækker med 7 i hver, med billedsiden opad. Så kan alle se de foregående kort, og det giver en mere sammenhængende historie. De kan bedre huske hvad der er sket i starten.
Kl. 14 er der gået nogen hjem og de første 8 er skiftet ud med 7 andre. Kl 14.30 er der 5 tilbage, heraf 3 nye med Annemette som ”holder af den røde tråd”. Hun er den eneste, der har været med fra starten. Der er to fremmedsprogede børn. Jeg iagttager igen, hvor nænsomt de andre børn hjælper dem til at deltage, så meget de kan. De går igen efter 20 minutter. Imens kommer Pete mere og mere med i historien.

Fredag 20.05
Nelly har spurgt om jeg vil komme over i hendes 5. klasse og fortælle. Vi enes om emnet ”Gyserhistorier og Tilgivelse”. Hendes interesse er, at hun vil tage emnet gyserhistorier op næste skoleår, og jeg vil gerne prøve emnet tilgivelse konkret. Emnerne kan siges, at have sammenhæng ved at det kan være et stort gys, at lave en skarnsstreg indtil man oplever lettelsen ved at blive tilgivet/få straffen overstået.
Jeg fortæller bl.a. om barndommens land - skarnsstreger, etc. og gyseren om da faldskærmen ikke foldede sig ud. Om de japanske kvinder der tilgiver atompiloten Claude Eatherly, samt jokes.
5. klasse er et godt publikum, man kan tydeligt mærke, at deres lærer har lært dem at lytte efter.
Jeg aftaler med Nelly og børnene, at de skal skrive stile om emnet tilgivelse. Det når imidlertid ikke at blive til noget inden sommerferien.
Perspektivet er at jeg gerne vil lave et afsnit på min hjemmeside www.tilgivelse.dk om børns ytringer om tilgivelse. Paul Leer-Salvesen skriver i sin bog ”Tilgivelse”, s. 14: ”Børn er rundhåndede med tilgivelse, hvis blot synderen ikke forsøger at lyve sig fra ansvaret for det, der er sket.” Desværre teoretiserer han blot ud fra de hundredvis af breve, som børn, unge, voksne og voldsofre har skrevet til ham om tilgivelse og forsoning. Jeg ville gerne have læst især børnenes breve. Og det giver mig ideen til at åbne min hjemmeside for børnenes bidrag. I virkeligheden ville det være relevant, at åbne en hel ny hjemmeside hvor børn udtrykker deres holdninger og erfaringer og historier om tilgivelse og forsoning. Mig bekendt findes der ikke i dag et sådant forum.
Jeg synes det var en rigtig god formiddag i Nellys klasse, og jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage, samt gå ud i andre skoleklasser og gi dem en oplevelse og til gengæld få nogen bidrag til min hjemmeside.

Mandag 30. maj

Afslutning
Jeg laver en fortælle forestilling i systuen. Da der er flest, tror jeg der er en 30 – 40 børn. Jeg havde planlagt det til højst en halvanden times tid, for jeg havde travlt med andre forehavender. Jeg fortæller bl.a. noget om ”barndommens land”, Tornerose og Vuffi er også på banen. Det går over til ”ønskekoncert”, hvor jeg spør børnene om der er nogen historier, der gerne vil høre igen. Jeg er helt overrasket over så mange ønsker, der kommer frem og tiden går, som tiden gør…. Det ender med, at børnene også selv kommer op og fortæller. Fortællerhatten kommer i brug. Egentlig er det typisk, at børnene til det sidste er medstyrende….
Efter et par timer slutter vi af og jeg synes, det har været en god afslutning på et godt forløb.

Mine oprindelige forslag til lærerne:
Gratis tilbud til alle klassetrin i Historiefortælling
Med Karsten Mathiasen

Jeg har været så heldig, at få godkendt en uddannelses- og jobplan, så arbejdsformidlingen betaler for et forløb 1. februar til 31. maj, hvor jeg får nogle kurser i ”girafsprog” og konflikthåndtering gennem Center for Konfliktløsning, som er startet af Else Hammerich. Jeg er glad for at være tilknyttet Møllevangsskolen og SFO-en. Det er Majj-Britt, der er min chef og det er hende, jeg aftaler arbejdstider med.
Jeg har de første par uger været mange gange på biblioteket med en gruppe på 8 børn, hvor jeg selv har tegnet og fortalt. Men størstedelen af tiden har børnene fortalt egne historier, og tegnet og fortalt. Jeg har nogle fortæller-kort, som vi har brugt meget. Ud fra de givne illustrerede kort fortælles en historie.
Mit udgangspunkt er, at for selv at lære mest muligt, fortæller jeg noget jeg ikke har fortalt før, og prøver nogen ting af sammen med børnene, som jeg ikke har prøvet før.
Ud over at være i SFO-en er det også meningen, at jeg skal være et tilbud for alle klassetrin. I kan som lærere bestille mig til at fortælle historier om et emne, som i f.eks. har noget temaarbejde om.
I kan også bare sige: Kom og fortæl en god historie!
Her er nogen eksempler:

1) I kan bruge mig til at lave fortælleworkshops for at stimulere elevernes fortælle-evner. Disse workshops kan være en integration af dansk og billedkunst, hvor de unge mennesker illustrerer fortalte historier. .

2) Jeg vil også gerne prøve at fortælle bibelhistorier, som "Den barmhjertige samaritaner". Den vil jo nok i min version komme til at hedde "Den barmhjertige perker..." og den overfaldne har fået bank af rockerne f.eks. Det er nyt for mig, men jeg vil jo netop gerne være hos Jer for at lære noget og udvikle mig, og ikke rende rundt og lave det samme år ud og år ind. Et meget stort emne for mig er tilgivelse. Det har vi jo alle sammen brug for ind i mellem.

3) Hvis der er en gruppe lærere, der vil have mig til at køre et forløb med fortælleworkshop for lærere, kan jeg også gøre det. Det er noget jeg har erfaring med. Vi kan lave det som et fyraftensmøde.

4) Indskolingen op til 4. klasse er den aldersgruppe jeg i forvejen har de største erfaringer med, både som cirkusmand og historiefortæller. Når der laves et HC Andersen forløb kan jeg fortælle "Den grimme ælling" på min egen måde, eller andet på bestilling.

5) Jeg vil faktisk specielt gerne lave fortælle-forløb med særlig vanartede elever, gerne i de ældste klasser.

6) Gavtyvehistorier. Jeg har oversat nogen Uglspilhistorier fra tysk og nogen Coyotehistorier fra engelsk. Det er jo den gode gavtyvehistorie jeg indtil nu har ekceleret mest i se www.gavtyvehistorier.dk Jeg opfatter selv mit projekt som jeg her har beskrevet som en proces, hvor jeg bliver (endnu) mere seriøs i mit virke.

7) Fortælling i faget historie. Jeg vil gerne fortælle om 1. verdenskrig, specielt julefreden i 1914, og mht. 2. verdenskrig er jeg specialist i de danske tysklandsarbejdere, som blev sendt til nazityskland og arbejde. Udover RUC rapport arbejde har jeg været med-manuskriptforfatter til filmen ”Ta til Tyskland kammerat!” (DR/TVStatens filmcentral) Jeg kan også fortælle om dengang Kong Leopold af Belgien ejede Congo (Adam Hochchild: Kong Leopolds Arv).

8) Naturfag. Jeg fortæller gerne om storken ud fra Hans Skov: STORKEN en kultur og naturhistorie (Der er også meget Stork i .C. Andersen….)

9) Girafsprog. Jeg vil gerne fortælle om ”girafsprog” ud fra Marshal B. Rosenberg: Ikkevoldelig kommunikation, girafsprog.

Kort sagt: Jeg vil gerne bruges, jo mere jeg bliver brugt, jo mere lærer jeg….

Det nemmeste er at kontakte mig på mail: cirkus@bella-donna.dk eller
telefon 56 72 51 15. Så koordinerer jeg videre med Majj-Britt

Venlig hilsen Karsten