I det følgende ses
rapport om erfaringer og gode ideer fra en fortælleturné
februar- marts 2002 med Karsten Mathiasen, sponsoreret
af Storstrøms Dramacenter.
Egentlig har jeg mest satset
på at fortælle for voksne. Jeg elsker
at lave helaftensforestillinger, på biblioteker
f.eks., hvor jeg kan opbygge en nærmest
suggestiv stemning. Men da jeg blev alene-far
med to børn, var det meget kærkomment,
at jeg kunne få mulighed for fortællerjobs
i dagtimerne og være hjemme hos børnene
om aftenen.
Jeg er med i Storstrøms Dramacenters fortællergrupppe,
"Fortællersyndicatet", og dermed
med i et gratis tilbud til kommunale institutioner
i de kommuner, der sponsorerer Dramacentret.
Jeg vil hermed videregive nogle erfaringer og
gode ideer.
Børnehavebørn
kan normalt ikke sidde stille og høre historier
mere end femten - tyve minutter. Det er meget
krævende for de små tre års
børn at lytte og selv danne billeder i
fantasien. Andre gange er det de "store"
5 - 6 års drenge, som har rigelig uro i
numsen. Når man alligevel er kommet til
en børnehave som fortæller, kan man
jo ligeså godt fortælle så meget
som muligt. Det gælder så om at inddele
sin fortælling i passende korte sæt
og bruge nogle skift og effekter, som fanger børnenes
opmærksomhed.
Tornerose
Et typisk forløb: Jeg fortæller først
eventyret om Tornerose. Det startede med at være
et "bestillingsarbejde" for børnehaveklasserne
på Hylleholt Skole. De havde en temauge
hvori der indgik illustrationer og dramatisering
af Tornerose. Jeg blev inspireret af Karl Qvist
Møller til at gå ind i Slagtøjcentret,
for at finde en "tordentromme". Jeg
fandt flere dejlige lydeffekter, bl.a. en træ-frø,
som har en genial kvækkelyd, når man
stryger den over ryggen med en pind. Så
var jeg klar med frøen i historien. Jeg
fandt også en lille heksehånddukke
frem, en lidt godmodig udseende figur, som kan
animeres ved at man bruger pege og langfinger
som ben. Jeg har for ti år siden lavet nogle
små træskostøvler til hende,
så hun kan danse på en tromme, men
jeg har aldrig brugt hende i en forestilling.
Nu arbejdede jeg hende ind i en svæveillusion,
så der først lyder en tordentromme,
hvorefter hun svæver ind bag et tørklæde,
dukker op og kommer med sin forbandelse og svæver
væk igen. Eventyret går sin gang,
som jeg nu føler, det bør fortælles
og til sidst dukker "rappenskralde-feen"
op igen, som den der først af alle er blevet
inviteret til brylluppet og hun er så glad,
hun danser på trommen. Børnene synger
Tornerose-sangen og den "onde" fe danser
i takt til på trommen. (Slagtøjscentret,
Frederiksberg Bredgade 1, 2000 Frb, tlf 38 10
57 10. - Ved Frederiksberg Rådhus)
Latteryoga
Her laver jeg en pause, hvor vi kan lave en sangleg,
hoppe og klappe og få blodomløbet
i gang. Jeg er også begyndt at lave nogle
"latter-yoga" - øvelser med børnene,
hvor de skal lære at le af ingenting. Her
kan jeg så tilføje noget nyt til
børnehavernes repertoire af aktiviteter
med børnene. Hvis det skal være noget
blivende, vil det dog kræve en grundigere
instruktion af pædagoerne.
I pausen kan det også lade sig gøre
at omgruppere børnene lidt. Hvis der er
nogen, der er stået helt af f.eks. på
grund af sprogvanskeligheder, kan de få
lov at slippe ud. Der var en børnehave,
hvor der var en 4 - 5 fremmedsprogede børn,
som ikke kunne dansk. De kom så ind igen
til bugtalernummeret og kunne så være
med i forestillingens slutning.
Barndommens vidunderlige
skarnsstreger
Efter pausen fortæller jeg autentiske historier
fra min barndom som landmandsbarn i 1950´erne.
Jeg lægger vægt på at fortælle
om skarnsstreger, som ikke står tilbage
for Emil fra Lønneberg. Afhængig
af aldersfordeling kan denne afdeling strækkes
ud til fortællinger om hvordan børn
dengang på forskellig måde måtte
arbejde med i driften af et lille familiebrug.
Det er helt uden effekter. Kun stemme og mimik.
Jeg lægger i alle slags historier stor vægt
på at inddrage børnene ved at stille
spørgsmål, som får dem til
at råbe i kor (For skolebørn skal
jeg altid huske at starte med at sige, at de IKKE
skal række fingeren op - bare råbe)
Bamse Bum Bum
Næste punkt er den uhyggelige beretning
om hvordan det gik til at "Bamse Bum Bum",
mistede sin ene arm og ene øje i kamp med
den berygtede sørøver Kaptajn Hugtand.
Her bruger jeg bamsen, som mange børn kender
fra min cirkusforestilling, hvor han rider på
dværggrisen "Møffolin".
Bamse har også været kanonkonge -
deraf navnet - og rent faktisk var Bamses kanonkongenummer
mit første sture sture cirkusnummer.
Tryllehistorier
Nu er vi nået til et par tryllehistorier,
med et silkebånd, som på mystisk vis
kommer frem af den bare hånd og forsvinder
samme vej igen, og en historie om at dele lakrids
retfærdigt. Historien bliver illustreret
af et klassik rebtrick ("Proffessorens Mareridt").
Bugtalerhunden Vuffi
Så er turen kommet til Bugtalerhunden Vuffi.
Vi er måske en time og et kvarter henne
i forestillingen, måske er der kun gået
tre kvarter. Jeg har udviklet en dialog med Vuffi,
hvor han i starten ikke vil tale, men siger forskellige
dyrelyde. Her er de allermindste, børn
uden sprog og børn, som af andre grunde
har svært ved at sidde stille, helt utroligt
med. Børnene er meget med i dialogen. Hunden
får dem til at synge en sang - hans egne
er for frække. Til sidst æder hunden
både mit slips og mine briller. Jeg vil
gerne give fidusen med bugtalerhunden videre.(Den
kan købes hos trylleforhandleren Pegani
i Horsens og koster vel 5 - 600,- kr Tlf 75 62
02 17)
Hvis man er uerfaren i trylleriet, men gerne vil
have en effekt med i sin historie, kan man også
ringe og spørge Pegani til råds.
Apropos dukker: Jeg prøvede et par geniale
dukker i Børnehaven Kernehuset i Faxe,
hvor man kan tage en hånd ind dukkens ene
arm og bevæge dukkens fingre på den
ene hånd. Det virkede afsindig sjovt. Dukkerne
hedder Alex og Roy, og kan erhverves hos Merlin
for 549,- kr plus moms for begge to. Tlf 73 62
00 70.
Fortællerhatten
Nu er det tiden, hvor børnene får
ordet: Jeg har en sjov fortællerhat med
- en blå velourhat med stjerner og måne
på. Hatten samler focus om fortælleren,
som får ro til at fortælle en lille
historie, berette om en oplevelse, fremsige et
rim eller synge en sang. Ofte bliver det til at
"fortælleren" synger for og de
andre børn synger med.
Man kunne også bruge en fortællerstav,
ligesom indianere gjorde.. Vi får også
tid til at snakke lidt om, at en historie skal
have en begyndelse og en slutning og noget indimellem,
og det er bedst at starte med at fortælle
begyndelsen.
Jeg skal sent glemme Gustav, som gik op og tog
hatten på og med klar og tydelig stemme
fremsade Halfdans herlige rim om "hottentutter,
der går og prutter". Jeg kunne tydeligt
se på pædagogerne, at de blev meget
forbavsede over, at Gustav vovede sig op. De fortalte
efterfølgende at han var en meget stille
dreng, og nu glædede de sig meget til at
fortælle hans mor, at han havde fremsagt
det rim, hun havde lært ham. I øvrigt
blev jeg inspireret af disse "hottenhutter-prutter"
til at komme i tanker om at jeg kan bruge en af
mine "prut-lydeffekter" til Vuffi.
Energien kan godt falde lidt, når flere
børn har haft ordet. For at slutte af med
en god høj energi spørger jeg børnene
om de har husket at få penge med til gøgleren.
Det har de ikke - så må jeg jo selv
hive mønter ud af næsen på
dem.
I øvrigt kan jeg fortælle, at fænomenet
med at generte børn bliver frimodige og
urolige børn bliver rolige, det er noget
jeg også oplever, når jeg laver cirkus
med børn, og det har jeg gjort mange mange
hundrede gange.
Hjemmelavet legetøj
til Actionman og Barbie
Jeg har enkelte gange lavet et eksperiment med
en forestilling, hvor jeg bruger de biler, trailere,
kanoner og en svanekaret som jeg har lavet til
mine egne børns Barbie - og Actionman figurer.
Jeg finder spontant på nogle historier med
tingene og figurerne. Min erfaring er, at det
fylder for meget i en fortællerforestilling.
Det vil være bedre i en workshop for sig
selv.
Mine køretøjer er fremstillet af
6 mm finsk birkebarksfinér. Det er vigtigt
at købe hjulene færdige.
5 cm hjul kan købes i Panduro Hobby, tlf
48 47 55 22 og 7,5 cm hjul kan købes i
Sløjd Detaljer, tlf 33 16 14 90. Kanonerne
kan skyde med bordtennisbolde. Eller Barbie kan
skydes ud!
Jeg har den erfaring med det hjemmelavede legetøj,
at det på en sjov måde forener drenge
og piger i leg med deres yndlingsfigurer.
Vikingehistorier
Jeg vil lige nævne et par andre bestilingsarbejder,
som jeg synes var sjove at få: Et sted blev
jeg bedt om at fortælle om vikinger i en
børnehave, fordi de skulle have vikinger
som tema i en periode. Jeg siger jo aldrig nej
til noget og sent aftenen før sad jeg og
rev mig i håret og læste i sagaerne
om Njal og Egil Skallagrimson. Jeg fik da også
fortalt om de gæve vikinger, så børnene
sad med store øjne, men clouet var, da
en af pædagogerne spørger "Hvordan
var det at være vikingebarn?" Det gav
mig den erfaring med at uanset hvilket emne, man
skal fortælle om, skal man selvfølgelig
se det fra barnets vinkel!
Troldehistorier
På en skole havde jeg lovet at fortælle
troldehistorier i tre sæt for børnehaveklasserne,
1. klasserne og 2. klasserne. De arbejdede med
troldetema i en uge med alle tænkelige aspekter,
byggede troldehøj og lavede troldeteater,
og børnene gik med troldehaler - hvor så
det kært ud! Jeg har aldrig fortalt traditionelle
troldehistorier, fordi jeg synes at troldene bliver
stillet i et dårligt lys, og mine trolde
er søde og rare. Igen sad jeg og rev mig
i håret aftenen før. Så kom
den ide til mig, at jeg kunne fortælle om
min barndoms skarnsstreger som om jeg var en trold,
fortælle i tredje person i stedet for første
person, og gøre hele min familie til en
troldefamilie. Det er et eksperiment, jeg kan
anbefale! (Det kan helt sikkert bruges som øvelse
i mange sammenhæng) Jeg præsenterede
også bugtalerhunden Vuffi som Troldehund.
Børnene var meget optaget af det og råbte
på ekstranummer i alle tre forestillinger.
Et fortælleprojekt
i 1. klasse
Jeg vil lige skitsere et fortælle-forløb
i første klasse på Hylleholt skole:
Dansklæreren havde kørt et tema med
fortælling, hvor hvert barn f.eks. skulle
lære at fortælle en vittighed - en
sjov form for lektier! Da de har kørt temaet
nogle dage kommer jeg over og fortæller
i første lektion, bl.a. selvfølgelig
om de skarnsstreger, man ikke må lave Børnene
sidder ved bordene. Derefter går vi over
i pudekrogen og børnene går i gang
med at fortælle om en hel masse numre og
drillerier de har lavet med deres forældre
og søskende. Tiden går virkelig hurtigt
og vi er kommet til tredje time, hvor vi går
ud i tumlesalen og leger med en faldskærm,
jeg har med. F.eks. en samarbejdsleg, hvor vi
får en bold til at trille rundt langs yderkanten
på faldskærmen. Til slut sad børnene
i en stor rundkreds og fortalte deres vittighed.
Det var første gang, jeg fortalte for den
aldersgruppe, og jeg var sikker på at det
ville ikke blive den sidste!
Fortælling med figursæt
Jeg får altid en snak med pædagoger/leder
om hvordan institutionen arbejder med historiefortælling.
Oftest bruger man oplæsning. Der er flere
steder, man har sådan et lille byggeklodssæt
med f.eks. Bukke Bruse historien, og mange steder
bruger man forskellige dukker. (Sådanne
figursæt kan man jo meget meget nemt selv
save ud med en stiksav, hvor børnene er
med til at tegne figurerne: Så har man en
lille fortællerkasse, som kan bruges et
uendeligt antal gange)
Fortælling om barndommen
Overalt er det meget populært, når
pædagogerne fortæller om dengang de
selv var børn. Her vil jeg anbefale en
fortællerforestiling af Jens Peter Madsen;
"Børneliv - en erindringscollage".
Forestillingen er utrolig velegnet til at få
tilskuernes barne-erindringer til at flyde. Kontakt:
Fyns Pædagogseminarium tlf 66 15 73 03 (Pris
5.500,- kr plus transport) I forestillingen medvirker
også musikeren og komponisten Erling Hjernø.
Man bliver med toner, lyde og lugte ført
tilbage til en sansning af barndommen. Prøv
det! I øvrigt har jeg også selv en
udmærket fortæller-forestilling for
voksne med barndomserindringer. Som et kuriosum
kan jeg nævne, at Jens Peter og jeg har
en del tilfælles. Vi stammer begge fra Midtjylland
- Åle - Klovborg - Og min far og Jens Peters
bedstefar var engang ved at komme op at slås
om en grisehandel. Den historie går der
stadig ry af i Klovborg og omegn.
Agernbo opsøger den
gode historie!
Et af de bedste fortællerprojekter, jeg
er blevet præsenteret for i en børnehave,
er i Børnehaven Agernbo i Præstø.
Her har de kørt et tema med "Den Gode
Historie", hvor hvert barn fik en sød
lille bog ca. 10 x 14 cm, hæftet i ryggen
med hefteklammer og grå gaffatape, og lavet
med gammeldags udseende. Hver dag fik de så
et stempel, hvor der stod "I dag var den
gode historie:" Så var der skrevet
i bogen hvilken historie, de havde fået
læst op/fortalt og af hvem. Forældrene
kunne så se i bogen i børnenes kasse
og følge med og eventuelt blive inspireret.
Men det bedste de gjorde i Agernbo, var at de
også opsøgte "Den gode historie"
rundt om i byen. Den stue, der kørte projektet,
tog rundt og besøgte Pottemageriet, brandstationen,
politistationen, præsten m.m Og hvert sted
fik børnene et stempel i deres lille bog.
Det er nemt at forestille sig, hvor hyggeligt,
det har været for brandmanden og præsten
og de andre at sidde og fortælle deres historier
for børnene! De mangler kun én begivenhed
i projektet: De har planlagt at en dykker skal
dykke ned på bunden af Præstø
Havn og komme op med en skatkiste fyldt med ting,
der kan fortælles om! Projektet er kørt
af Bodil Tandholt Hansen, Børnehaven Agernbo
tlf. 55 99 26 60.
Jeg har fortalt om dette projekt alle de steder,
jeg har været siden. Jeg vil tilføje,
at der jo også er gode muligheder for at
invitere "Den gode historie" ind i børnehaven
- eller skolen. Hvis man ikke er så heldig
at man har en brandstation eller politistation
etc. inden for rækkevidde, så kan
man jo invitere en pensioneret brandmand eller
politimand ind og fortælle. Det er der mange,
som i deres tredje alder vil blive utroligt glade
for at blive bedt om! Mange børnehaver
og skoler har også haft besøg af
bedsteforældre, som har fortalt gode historier
til stor glæde for begge parter. Her vil
jeg så lige meget kraftigt advare mod, at
sparesnu politikere kunne finde på at bruge
sådanne tiltag, til yderligere besparelser
på børnehaveområdet. Jeg vil
sige til dem "Mine herrer! (Og Damer!) I
har i Jeres indskrænkede alvidenhed sparet
rigeligt på børnene allerede!"
Kommentarer til fortælleturnéen
Jeg vil til slut referere nogle kommentarer fra
forskellige institutioner:
Menighedsbørnehaven,
Fakse:
"Hermed kvitterer jeg for, at Karsten Mathiasen
har fortalt historier for en børnegruppe
på mellem 25 og 30 børn i dagene
den 16. og 17. januar 2002, á to timers
varighed. Historiefortællingen har været
meget givtig for personalet med hensyn til at
udvikle historielæsningen i vores børnehave.
Børnene har nydt Karstens besøg
og glædet sig ved hans historier.
Vi vil utrolig gerne have mulighed for at følge
Karstens besøg op på et senere tidspunkt
med de samme 2 grupper børn, han har fortalt
for i denne omgang."
Bente Nellemann Jensen, børnehaveleder
Børnehuset Møllen,
Karise:
"Karsten Mathiasen har igennem Dramacentret
været i Børnehuset Møllen
og fortalt historier.
Den 31. januar 2002 fortalte Karsten historier
for en børnegruppe på 22 børn
i alderen 4½ til 6 år. De var meget
optaget af hans fortællinger, og på
en dejlig rolig måde fik han børnene
til at lytte.
Den 5. februar var Karsten her igen og fortalte
historier for børnegruppen på 3 -
4 år.
Vi har stor ros til Karsten. Det var spændende
at høre hans fortællinger og se hans
måde at agere på. Det er absolut et
godt tilbud til aldersklassen i børnehaven,
som Dramacentret har med Karsten, og vi giver
ham den bedste anbefaling."
Janni Milsted, Børnehaveleder.
Søstjernen, Fakse Ladeplads:
"Karsten Mathiasen har haft fortælledag
på Søstjernen i alt 4 timer den 20.02.02
Først fortalte han for børnehaven:
Eventyr - trylleri - bugtaleri med hunden Vuffi,
børnene prøvede også selv
at fortælle med fortællerhatten på.
Efter en kort pause holdt han Fritterbørnene
i ånde i 2 timer:
Først flere eventyr med lydeffekter. Bagefter
historier fra hans egen barndom, iblandet forskellige
tryllenumre.
Også bugtalerhunden vakte stor interesse.
Han afsluttede med børn, der med fortællerhatten
på, fortalte episoder fra deres liv.
Det var en anderledes og dejlig måde at
engagere børnene på. Vi så
nye sider hos dem, som vi vil fortsætte
med at udvikle. Især ideen med fortællerhatten
var god."
Lisa Mow. Souschef, Søstjernen.
Børnehaven Digterhuset,
Næstved
"Gøgleren Karsten har underholdt børn
og voksne i 2 x 2 timer.
Der blev fortalt et kendt eventyr om Tornerose,
som børnene genkendte. Vi sang selvfølgelig
også sangen om Tornerose. Karsten havde
hunden Vuffi med - det var bare morsomt, og alle
børn var opmærksomme. Karsten havde
en stille og rolig evne til at få nogle
børn til at fortælle/synge for hele
gruppen. I alt en rigtig god og oplevelsesrig
formiddag i Digterhuset.
Håber du kommer forbi en anden gang."
Anette, institutionsleder, Digterhuset.
Daginstitutionen Birkehegnet,
Næstved:
"En god og fængslende underholdning
af børnene i 2 timer.
Børnene var meget optaget af det, der foregik"
Jonna.
Daginstitutionen Egely, Præstø
"I dag har vi haft besøg af Karsten
Mathiasen i 2 timer. VI har hørt historier,
set trylleri og haft besøg af hunden Vuffi.
Det har været en dejlig formiddag. Både
børn og voksne følte sig meget fint
underholdt."
Inger Margrethe Hansen
Glumsø Børnehave:
"Det har været en meget positiv oplevelse
for både børn og voksne"
Kirsten
Børnehaven Æblehaven,
Præstø:
"En utrolig flot præstation, som tryllebandt
både børn og voksne i lang tid."
Lis Duvander
Karise Børnehave:
"Karsten underholdt med fortælling
kombineret med lidt trylleri på en for børnene
utrolig spændende måde. Vi finder
det imponerende, at børnene kunne "fastholdes"
i 1½ time"
Annette Hartrich.
Børnehaven Tromlehuset,
Herlufmagle:
"Karsten Mathiasen har været på
besøg i 2 timer, hvor han har fortalt historier
for vores børn i alderen 3-6- år.
Det gjorde han godt, børnene var meget
optaget af forestillingen. Han var god til at
fange og holde deres opmærksomhed."
Leder, Signe Pedersen.