Til startside
 
     Menu
 
 

Historiefortælling

 

 

Min families historie

Familiehistorie

Jeg nåede kun at optage ganske lidt med min mor, Oda.
Til gengæld har jeg optaget ca ti timer med min far, Mads Ulrik Mathiasen. De sidste år han levede tog jeg så ofte som muligt en tur over til Klovborg (i Midtjylland) og optog hans fortællinger.  Han var en virkelig god fortæller. Han var også god til at råbe højt og bande.

Nogle historier spurgte jeg til flere gange, for eksempel mine forældres kærlighedshistorie.

Da min far døde fortalte jeg én af de mest spektakulære historier om dengang han var ved at komme at  slås med ”A Papegøjeslawter” om en grisehandel, som der gik fuldstændig ged i. Der blev fortalt mange gode historier om Mads ved begravelsen. Jeg aftalte med min fars kolleger fra Vagns Murerforretning, at optage noget bånd, hvor de fortæller om min far. Det blev realiseret et år senere, hvor min lillebror Jan og jeg mødtes med mester og to svende, der havde været lærlinge mens min far var murerarbejdsmand. Det var godt nok nogle gode historier! Her fik jeg også en sjov detalje om mine forældre kærlighedshistorie: Da min far endelig havde fået taget sig sammen til at overvinde sin generthed og spørge om han måtte følge Oda hjem fra bal (Det var det eneste hun havde ventet på i måneder…) havde han kysset den ærbare pige farvel i døren, men i det samme kom hendes forældre cyklende ned af alléen. Mads smuttede lige om bag et træ og gemmer sig i det kulravende mørke. Morfar satte så sin cykel og fik trang til at lade vandet. Det gik han hen og gjorde op af det træ min far stod bag ved, lige ned i fars ene sko! ”Aldrig har en mand bandet så meget, så stille!” sagde murermester Vagn.

Da jeg senere fik optaget noget med min moster havde jeg fået mine forældre kærlighedshistorier fuldt opklaret.

 

Formidling
Mundtlig fortælling.
Jeg håber, at nogle af de unge i familien vil lave en familie-historie-hjemmeside med familie stamtræet og en kalender over familiemedlemmernes fødselsdage og mærkedage.
Da jeg for nogle år siden startede med historiefortælling bestod mit første repertoire af ”Klovborghistorier”. En dag fik jeg mail fra en mand, der skrev ”Kender du A Papegøjeslawter?” Det var fra Jens Peter Madsen som viste sig at være barnebarn til A Papegøjeslawter. Vi blev hurtigt de bedste venner. (Han er en kendt historiefortæller. Vi har en fælles interesse i formidling af personlige barndomshistorier. Se www.jenspetermadsen.dk )


 
   
 

 
Til toppen

 

 

 
Metoder og eksempler
Projekt kommunal
fortæller
Ledreborg historier
Jordbær Christian
Stilladsarbejderhistorier
Till Uglspil
Lars Halvvinds Saga
Lyt til historierne
Mindeplakat for
Faxe Fortælle Festival
Fortælling for børn
At få børn til at fortælle
Familiehistorier
Fredshistorier
Forfatteren og forlæggeren

  
 
 
 
 
Copyright © Karsten Mathiasen 2002